Forældre i Varde Kommune modtager et åbent brev fra Politiet og SSP-Varde mens børnene modtager en sms.
Kære forældre i Varde kommune
Danmark er nu i godt i gang med genåbningen efter Corona-udbruddet og det er med glæde, vi oplever, at vore unge igen mærker livet lettere kan leves og at smilene er blevet bredere J
Også vore unge må nu samles i grupper op til 50 og forhåbentlig hen over sommer nok i endnu større grupper.
Men coranaen er stadig i vort samfund og vi bliver stadig nødt til at vise hinanden de hensyn, som kan holde dette onde nede!
Det er, uden det sædvanlige sociale liv, en hård periode og mange synes sikkert, at man har noget til gode og måske også, at dette skal indhentes! En forhåbentlig varm og dejlig sommer begynder lige om lidt og vore unge vil naturligt søge sammen i parker, ved vand og andre hotspots!
Vi opfordrer forældre sammen med SSP og Politiet til at hjælpe vore unge gennem sommeren på en sund og hensigtsmæssig facon. Gå en forældre-tur, hvor jeres unge færdes og nyd sommeren med dem !
Det er stadig vigtigt, at I som forældre hjælper jeres børn og unge med at overholde de anbefalinger, som er givet fra Sundhedsstyrelsen og regeringen – også om afstand og håndhygiejne – og også husker dem på at rydde op efter sig.
SSP og Politiet vil også være at finde i sommerlandet – kontakt os endelig !
Vores oplysninger kan findes på
https://ungvarde.dk/index.php?open=43&menu_id=14
Mvh
SSP-Varde & Politiet
Sms til elever
Hej – En forhåbentlig varm og dejlig sommer begynder lige om lidt og parker, vand og andre hotspots vil som sædvanligt blive unges foretrukne tilholdssteder!
PAS PÅ hinanden og hjælp hinanden med de fedeste sommeroplevelser og HUSK, I passer bedst på hinanden ved at overholde anbefalingerne om antal, afstand og håndhygiejne.
Sååå FEDT, hvis du husker at rydde op efter dig ! J
Go Sommer
SSP – Varde & Varde Politi
— med venlig hilsen Kåre Jensen, Varde Politi / Jens Peter Olesen, SSP-Varde