Årets farve – er det nu, der skal fornyelse til på hjemmets vægge?

XL-BYG: ÅRETS FARVE 2022 – OLIVE SPRIG

Vi kan nu løfte sløret for Årets farve 2022 fra Dyrup! Farven hedder Olive Sprig, som oversat til dansk betyder olivenkvist. Olive Sprig er en støvet lys grøn, der bringer lys og en følelse af, at her er rart at være, ind i det rum, hvor du bruger den.
aarets-farve-2022-2480x1395-trend19

Invitér naturen indenfor med Årets farve 2022

Årets farve 2022 er den lysegrønne Olive Sprig. Den er anvendelig i ethvert rum i hjemmet til at skabe ro og balance. Denne trendfarve er nemlig symbol på naturen og den grønne skov, når den springer ud hvert år på ny med friske, sarte spirer i et roligt og behageligt tempo. Årets farve er et friskt pust til boligindretningen, der taler ind i et ønske om at komme nærmere naturen og blive renset i krop og sjæl. Olive Sprig er ikke alene behagelig for øjet, men er også valgt som Årets farve 2022, fordi dens gode energi smitter af på omgivelserne.