Mandag eftermiddag var jeg i møde det meste af eftermiddagen. Da jeg kom ud til min bil, tjekkede jeg lige Messenger, og undrede mig kort over, at der ingenting lå efter min “fly-tilstand”. Kørte hjem for at suse videre på tur med et par af pigerne. En af kuldet er i Polen på studietur, og det kom ikke så meget bag på mig, at mine beskeder ikke gik igennem. “Det måtte jo være noget med Polen og sår’n…”
Landede i mit sofahjørne 20.30, og det var her, det gik op for mig, at der vist var et eller andet galt. Min telefon var påfaldende stille. Og samme billede stod stille på Facebook, selv om jeg forsøgte at opdatere.
Ældstedatteren knækkede koden som den første…
“De skriver i medierne, at der er nedbrud…”
Min egen reaktion overraskede mig – ret voldsomt. Der faldt en pludselig ro, og jeg greb mig selv i at tænke.. “Lad det bare vare ved et par timer….”
Og det er jo i grunden lidt skræmmende, når nu Facebook er overskriften og nøgleordet i mit arbejde… men måske netop derfor.
Jeg slappede af som sjældent før, mandag aften. Lagde telefonen væk, med den bedste samvittighed i årevis, og zappede på TV’et, mens pigerne lavede en gang popcorn… “fordi vi kunne da lige se Robinson…” UFORSTYRRET…
Og jeg kom til at tænke på alle dem, jeg kender, der BOR og lever alt for meget på de sociale medier, ganske som jeg selv – hvad mon de lavede nu? Lige nu?
Jeg elsker Facebook. Er vild med de sociale medier. Er drønfascineret over de utallige muligheder, der er forbundet med mediet.
MEN…!
Jeg er ikke så begejstret for, at vi er så elendige til at lukke ned for det, som tilfældet er. Jeg har oplevet, at gæster, jeg havde inviteret, sad med næbbet mere i deres mobil, end de deltog i festen. Jeg har set, hvordan venner er blevet ædt op at deres mobiltelefon, fordi de for alt i verden skal have DET HELE MED! Bekendte, der føler, at al korrespondance skal foregå på skrift, og helst meget højlydt på Facebook (Hvor er det trist…!) Jeg oplever qua mit job folk, jeg respekterer og måske endda lader mig inspirere af, sidde med telefonen forholdsvis dårligt skjult under bordet under vigtige møder…. jamen det er da skræmmende…?
Jeg er selv der, hvor jeg går i lettere panik, hvis min telefon er væk, og hvor jeg da LIIIIGE skal tjekke Facebook, fordi…. – Så jeg er jo ikke selv meget bedre, når alt kommer til alt…
Mandag aften var et wake-up call. For mig!
Hvad nu om vi lige indførte mobilfri dag – som dengang med bilfri søndag…?
Lige så begejstret jeg er for Facebook, lige så meget tilhænger er jeg af, at vi skal lukke ned fra tid til anden. Overholde de gamle høflige regler om nærvær og ordentlighed. Og tilgængelighed. Jeg undres til stadighed over at blive vækket med bip søndag morgen kl. 6.33, af folk, der mener, jeg skal slette et opslag et eller andet sted eller tilføje et andet… Læg telefonen fra dig, når du går ind i et møde. Læg den fra dig, når du sidder med din familie. Med dine venner. Vær nærværende og husk, at der sjældent er noget, der ikke kan vente til i morgen.
OG for en god ordens skyld:
Når du så snupper mobilen – skriv nu ikke noget, du egentlig burde fortælle vedkommende i stedet for. Brug Facebook nyttigt og positivt.
OG Så klarer vi nok også et nedbrud fra tid til anden….