Alexander fra Sig, spiller den rige bror Kassim i Ali Baba

Alexander Wessel Rasmussen bor i Sig, og går i 9 klasse på Sct. Jacobi skole i Varde.
Han har altid interesseret sig for teater, og det at underholde folk.
– Jeg kom med i Ali Baba og de fyrretyve røvere, fordi jeg læste på 7-kantens hjemmeside at de manglede folk, og fordi Tatjana (7-kantens PR ansvarlige) flere gange har sagt jeg skulle prøve at være med til at spille teater.
I stykket spiller jeg Kassim, som er Ali’s rige bror. Vi er mange, der har flere små roller i stykket, så udover rollen som Kassim, spiller jeg også røver, handlende, og gæst til en fest. Jeg synes det er super sjovt at være med i denne produktion, både fordi det er et spændende stykke, men også fordi alle på holdet hygger sig med hinanden.
teater

Alletiders Julegaveide til hele familien
Billetter, priser fra 50-70kr: www.7-kanten.dk
Premiere i 2017 d. 13.1, øvrige spilledage kl. 18.30, 14 og 15.1 kl. 14 og 16, d. 20.1 kl. 18.30 og d. 21 og 22.1 kl. 14 og 16.