Andelskassen: 6 vigtige ting for dig at vide, når NemID bliver til MitID:

NemID bliver til MitID: MitID er en ny og opdateret – og ikke mindst mere sikker version af NemID. Det betyder også, at du kommer til at bruge MitID til alt det, du bruger NemID til i dag.

6 vigtige ting for dig at vide, når NemID bliver til MitID:

Du får besked i din net-/mobilbank, når det er din tur til at få MitID.
MitID bliver løbende indført, så alle danskere får MitID inden sommeren 2022, og er du NemID-bruger, vil du få besked i din net- eller mobilbank, når det bliver din tur til at få MitID.
MitID er en app til smartphone eller tablet.
Det er derfor ikke længere muligt at bruge et fysisk nøglekort.
Har du ikke mulighed for at bruge MitID appen, kan du bestille en MitID kodeviser eller en MitID kodeoplæser på www.mitid.dk.
MitID styrker sikkerheden.
Digitale løsninger bliver erstattet af nye over tid. Det gør de, fordi de skal være sikre og kunne følge med udviklingen. MitID er en forbedret og fremtidssikret løsning, som lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, så du også i fremtiden kan færdes trygt på nettet.
Med MitID beviser du, hvem du er, når du logger ind eller godkender med MitID. Selvom det lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, skal du stadig passe godt på dit personlige MitID. Husk derfor aldrig at udlevere koder, dit bruger-ID, din MitID app m.m. til andre.
Log på net-/mobilbank med MitID.
Som kunde i Andelskassen logger du på din net-/mobilbank samme sted på www.andelskassen.dk – uanset om du bruger MitID, NemID nøglekort eller NemID nøgleapp. Du skal blot huske at vælge, om du vil logge ind med MitID eller NemID.
Du kan også læse mere om MitID på vores hjemmeside.
Behold NemID indtil videre.
Der vil være en overgangsperiode, hvor du både skal bruge dit NemID og MitID. Du får direkte besked, når du ikke skal bruge NemID mere.
Du kan få hjælp.
Du kan finde mere information om MitID Andelskassens hjemmeside.
Vil du vide mere om MitID, kan du læse meget mere på www.mitid.dk.
Hvis du har problemer med migreringen til MitID, når det bliver din tur, kan du også få hjælp hos vores Netbank Support på telefon 70 24 66 44.

Andelskassen udvider åbningstiden
Nu bliver det endnu lettere at aftale møde med din rådgiver, og I kan mødes både online, i banken eller hos dig – alt efter, hvad du foretrækker.

For at øge fleksibiliteten og imødekomme vores kunders ønsker om rådgivning i morgen- og aftentimer, ændrer Andelskassen nemlig sine åbningstider.

Til gengæld forkorter vi tidsrummet, hvor man blandt andet kan veksle mønter og få adgang til kundeboksen – i de filialer, hvor det er muligt.