Arnbjerg Pavillonen: Er du husets smil, når mørket falder på?

 Arnbjerg Pavillonen: Vi leder efter en ny kollega til vores reception, som har lyst til at være gæsternes første møde med Arnbjerg Pavillonen.
Stillingen er lidt speciel – og måske passer den perfekt til dig, der studerer, eller dig der bare ønsker en fleksibel hverdag.
Om jobbet:
Du bliver “aftenens anker” i receptionen. Det er dig, der tjekker gæster ind, hjælper med spørgsmål og sørger for, at alle føler sig velkomne.
Timerne ligger primært i aftentimerne og i weekenderne.
Vi kan ikke tilbyde et fast 8-16 skema, men derimod en stilling på ca. 20 timer i ugen, hvor to dage sjældent er ens.
Er der stille i receptionen? Så er der rig mulighed for at supplere med timer som tilkaldetjener i restauranten eller til selskaber, hvis du har mod på det 🍽️
Vi søger dig, der:
Er smilende, imødekommende og serviceminded.
Trives med aften- og weekendvagter.
Kan bevare overblikket, når huset er fuldt.
Lyder det som noget for dig?
Send en kort ansøgning til arnbjerg@arnbjerg.dk – vi glæder os til at høre fra dig!