Arnbjerg Pavillonen går i badehotel-stemning

– Den her har vi glædet os til at fortælle om, lyder det fra Casper Rosendahl, der til september kan præsentere en aften i selskab med Jens Jacob Thygesen, – måske af de fleste bedre kendt som hr. Weyse.

– Allerede nu planlægger vi at lave autentisk “badehotels-stemning” – og det ligger os ikke så fjernt, smiler Casper, med henvisning til sin og hustruens erfaring fra årene på Henne Mølle Å Badehotel.

Der er allerede kreative tanker i støbeskeen, og indtil vi kan løfte sløret for hele set-up’et, så opfordrer Casper til, at man får booket billetter til arrangementet.

– Noget kunne tyde på, der bliver rift om dem, siger han.

Hr. Weyse bag om Badehotellet

Jens Jacob Tychsen tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm.

I dette helt nye og eksklusive musikalske foredrag kan du se masser af fotos, film og sjove fraklip, som med garanti bringer latteren frem! Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér – også kendt som Hr. Weyse i den populære serie – vil du desuden høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere.

Jens Jacob Tychsen blev uddannet på skuespillerskolen ved Århus Teater tilbage i 1998 og strøg herefter i raketfart til København, hvor han blev en fast del af Det Kongelige Teater gennem 8 sæsoner. Herefter gik han freelance og har siden spillet med i et utal af teaterforestillinger i alle genre på de københavnske teatre.

Som noget af det sidste på scenen kunne man opleve ham som far til 7 i skikkelse af Kaptajn Von Trapp i klassikeren ” The Sound Of Music ” på Det Ny Teater. Jens Jacobs TV-debut var som seriemorderen “Indianeren” i ”Rejseholdet” i 2002 og herefter fulgte flere spændende opgaver i blandt andet “Forbrydelsen 2”, “Sommer” og “Borgen”. Det store folkelige gennembrud kom i 2013 da Jens Jacob Tychsen sprang ud som den kvindebesatte og flamboyante kongelige skuespiller Edward Weyse i TV2’s populære familieserie “Badehotellet.” Her viser han for alvor evner ud i komikken og det musiske.

Men Jens Jacob Tychsen har også medvirket i en lang række af andre produktioner. Både på teatre, i TV-serier, og indtaling af tegnefilm, speakes til reklamer, tv udsendelser og dokumentarfilm. Jens Jacob er en af Danmarks mest brugte stemmer inden for tegnefilm, og er manden bag stemmer som: Svampebob Firkant, Mumiefar, Snurre Snup, Kermit, Joe Dalton, Jolly Jumper, Gargamel, Ken i Barbie, Rocket Racoon, Disney’s Herkules og mange, mange flere.

DET SKER d. 9. september

Spisning starter kl. 18.00

Foredraget starter kl. 20:00

Dørene til Foyeren åbner kl. 17:30 – Her er der mulighed for at købe drikkevarer i vores hyggelige bar.

 

Pris: 500 kr. inklusiv middag/buffet

Pris: 200 kr. uden middag/buffet

Priserne er inkl. billetgebyr

 

LÆS og book HER

(Annonceartikel)