Arne fabrikerer guld og ædelstene i 7-kanten!

Når Arne Højvang, der er arrangør og regissør på 7-kantens forestilling Ali Baba og de fyrretyve røvere med premiere d. 13.1.17, går i gang med at udføre et projekt til scenebrug, er det altid med stor ildhu og professionalisme.
219198_117359291676752_3353328_o-1

Ting kommer ikke af sig selv og i en amatørteaterforening, der beror på frivillig entusiasme og ditto arbejdskraft, er det nødvendigt at kunne opfinde ting og sager til scenen, der ikke nødvendigvis koster det helt store at fremstille.
img_20161207_123544

– Det er altid en god udfordring fortæller Arne, og som altid er det kun fantasien, der sætter grænser.

– Lige nu er Arne f.eks i gang med at fremstille 1000 klirrende guldmønter både til Ali Babas skattekister, men også til brug i stykket med de medvirkende på scenen, når der handles på markedet og lignende.
img_20161207_123705

 

Nemt at samle kapsler
Arne er glad for det er julefrokosternes tid, for så er det ikke så svært at få indsamlet 1000 kapsler til formålet ‘guldmønter’. Først sidder Arne møjsommeligt med en grib-tang og retter kapselkanten ud, så ryger de igennem et skruestik, så de bliver helt flade, derpå fjernes kapslernes gummiside, således at mønterne med sikkerhed vil klirre og til sidst får de en omgang guldmaling.
Glæd jer til en skøn fortælling med blandt andet eksotiske mavedanserinder, et talende æsel og en doven kamel! Det hele foregår til januar på en eventyrlig scene, der glimter i mørket.

Alletiders julegave ide til hele familien, billetter: www.7-kanten.dk