Stemmerne er talt op i et væsentligt mere fredeligt valg, end det, der har kørt på TV de seneste dage. Nemlig Menighedsrådsvalg i Varde.
Asger Helth, der var dagens store stemmesluger, skriver følgende på sin Facebook-profil:
En meget lang dag er slut. Menighedsrådsvalget i Varde er slut kl. 22.45 efter nøje og punktlig optælling.
Jeg var så heldig at blive 1. valgt ved valget med fleste stemmer. 219 stemmer fik jeg.
Tusind tusind tak for den store tillid så mange har vist mig i dag. Jeg håber jeg kan leve op til forventningerne.
Jeg vil som alle de andre 14 valgte arbejde for et konstruktiv samarbejde på tværs af de 3 lister til gælde for alle.
Resultatet blev at Grundtvigs Liste fik alle 11 opstillede ind, Den folkekirkelige liste fik 3 valgt ind og KFUM og K samt Indre Mission fik 1 valgt ind.
Nu er det sengetid efter en rigtig dejlig dag i selskab med rigtig mange med interesse for det kirkelige i Varde Sogn.