At få iværksætterne til Nørre Nebel er svaret…

Læserbrev indsendt af Daniel Sørensen, Kandidat til byrådet for Venstre i Varde kommune. Bredgade 61B, 6830 Nørre Nebel.

På at holde fokus på byens fortsatte udvikling. Jeg kunne godt tænke mig at vi skubber byudviklingsdebatten derhen, hvor vi taler om at skabe arbejdspladser ved at have fokus på iværksættermiljøet, og flere grønne områder i byen til ungdommen. Helt konkret, drømmer jeg personligt om at lokalerne hvor Botex havde til huse, bliver lavet til et nyt, moderne og kreativt kontormiljø til iværksættere, hvor iværksættere lejer sig ind og samles til sparring. Der er stor efterspørgsel på sådan noget blandt iværksættere, og med det vanvittige habile handelsliv vi har i Newl, ser jeg altså muligheder for et godt match. Vi skal gøre det fedt at være ung inde i centrum også. Lad os tage det gamle apotek, tanken er vild, men hvorfor ikke rive bygningen ned og skabe et unge miljø med skateboard domissil, basketballbaner, borde & bænke sæt, hvad ved jeg osv. som gør det fedt at være ung i centrum, ligesom det miljø de har i Varde foran Ungehuset. Så behøver de unge ikke at rende helt ud til idrætscenteret hver gang de vil mødes, plus at det vil være med til at holde på turistfamilierne så de bliver længere og dermed bruger endnu flere penge i butikkerne.

Det vil i min verden være med til at øge omsætningen, skabe mere kvalitet og flere arbejdspladser for de eksisterende butikker.