Bag rattet på den røde løber

Burgaard Sørensen er med, når den røde løber rulles ud på fredag i Vardes centrum. Det er Varde Handel, der står bag eventen, og for Burgaard Sørensen er det naturligt at bakke op om handelstandsforeningens aktiviteter.

– Om vi ligefrem sætter os bag rattet og triller ned af den røde løber er nok tvivlsomt, men vi er i gang med kreative ideer, smiler Claus Foght, bakket op af Kasper Pedersen:

Det er vigtigt, at vi står sammen om den lokale handel, og når der er taget initiativ til så festlig en event som en catwalk, så er vi da med.

Catwalk i Varde foregår fredag d. 3. juni sidst på eftermiddagen i forbindelse med Late Night. Se mere på Varde Handel på Facebook.