Er der bedende æsler i den danske folkekirke?

Arabisk messende toner klinger improvisatorisk ud af munden på instruktør, Sanne Hallum fra Esbjerg, idét hun kalder ind til bøn på scenen i ’Ali Baba og de fyrretyve røvere’ – 7-kantens familieforestilling, der har premiere på fredag d. 13.1.17  i Janderup.

På denne øvedag, er Fajar Slou-, der oprindelig er fra Damaskus, indkaldt, som arabisk konsulent af Sanne. Hun vil gerne gøre teateroplevelsen så autentisk, som muligt, og modtager med glæde et par gode råd og fif fra en, der kender til alle de gamle arabiske traditioner på nærmeste hold.

Rent lavpraktisk bliver et par turbans kasseret til fordel for nogle Fajar, har fået bundet, da bindeknuden ikke ligner noget, der har med Arabiens lande at gøre. Der er også for megen glitter på et pandebånd, der holder turbanen, altså hvis man er en mand, fortæller Fajar.

Fatima, Ali Babas kone, bærer i stykket Hijab/slør for ansigtet, derfor må hun, når fremstillet, som ortodoks muslim, glemme alt om bare arme og nøgne ankler under kjortlen – Altså hvis det skal være helt rigtigt, ler Fajar – Små detaljer, som en almindelig dansker nok aldrig vil skænke en tanke.

Fajar har også fundet et youtubeklip frem med en indkaldelse til bøn, der skal bruges i stykket. Da han ser hvorledes gruppen beder til Allah, kan han ikke lade være med at le højt, han får tårer i øjnene af indestængt latter. Fajar undskylder flere gange, hvorefter han forklarer. Bøn er åbenbart en snorlige affære og intet lig det almindelige kaos, der hersker på teatergulvet i 7-kanten, hvor de medvirkende med iver og engagement, drøner op og ned i bøn helt ukontrolleret på måtter, der ligger spredt for vinden på gulvet. Det får Fajar hurtig styr på, og der tælles til tre på op- og nedgange, hvor det kropsligt foregår i etaper, og ender på gulvet med let pandeberøring. Desuden er kvinderne i stykket henvist til de bagerste rækker, alle medvirkende nu med bare fødder og en mand, i dette tilfælde Ali Baba, leder bønnen i front med sætningen ’Gud er stor’ på arabiskAllahu Akbar’ , og Ali Babba, der leder bønnen, rengør sig naturligvis fremover på hænder og fødder, inden der sættes i gang med bøn. Æslet i stykket bliver også henvist til skyggen af et palmetræ i stedet for at være med i bønnen, som Fajar udtrykker det skælmsk og med tyk ironi i stemmen, der er vel heller ikke bedende æsler, der medvirker i bøn i den danske folkekirke? Så kom der under stor morskab styr på arabiske skikke for denne gang i teatret.

Ali Baba Billetsalg: www.7-kanten.dk

fajaralibaba-2-003

Fotos: Tatjana Johnsson