Bidt af mekanik: Puch Maxi’en banede vejen for John

“Mine køretøjer gennem tiderne”, af John Bach Thygesen

Indtil jeg var 12 år boede vi på landet i Skovlund og der blev jeg langsomt interesseret i mekanik. Jeg både fik og købte flere gamle knallerter, men uden at det rigtig blev til noget. Da jeg var 12 år flyttede vi til byen, Ølgod by, og jeg fik en knallert til at stå hos mine bedsteforældre i Ådum og den kørte jeg lidt på. Da jeg var 15 fik jeg en knallert til at køre på vist nok en Radexi, men den kom aldrig til at køre rigtig godt.
Det var først da jeg fik en Maxi Puch der rigtig kom gang i knallertkørselen og forståelsen for mekaniken. Da jeg var ca 17 år lånte jeg en garage hos nogle bekendte og så kom der gang i at rode med knallerter, det var ikke kun mig, men også mine venner kom langsomt til og vi fik i fællesskab en dybere for forståelse for mekanikken både de lovlige og de ulovlige dele.

En dag på arbejde spurgte min kollega, Søren Mortensen, mig om jeg ville have en motorcykel? Æh jow, – det ville jeg da godt. Jeg kom hjem til ham og fik et par papkasser med dele i og et stel med tilhørende hjul. Han fik 500 kr for den. Nu blev det stort! Jeg vidste ikke helt hvad det var jeg havde fået, men på tanken stod der Ardie, motoren var en 250ccm model B. Jeg fik rust fjernet og dele blev pudset op og alting samlet. Efter nogle uger/måneder fik jeg den startet og kørte en tur på den. Det var noget andet end en knallert, stor og tung og blød og sejtrækkende. Det var i 1976, jeg var da 16 år. Jeg solgte den efter et års tid. Den var jo ikke indregistreret så det var lidt usikkert at køre på den.
Jeg har ført logbog over alle mine køretøjer og Ardien B250 fra 1952, er den første der er opført. Knud Jensen i Ølgod ejer den i dag.

Den 28, december 1976 købte jeg en en helt ny Puch Maxi E50, den med kickstart, nypris 2.054 kr. hos Spangsberg i Ølgod. Kvitering haves endnu. Jeg kørte direke hjem og satte en 5,5 HK tun på den og en to-tandsgearing foran. Den blev målt til 90 km/t. Efter ca 1500 km var den slidt op og mega skæv i stellet, men hold da op hvor den kørte godt. 🙂

I 1978 bliver jeg 18 år gammel og så syntes jeg det er på tide at få en rigtig motorcykel, så jeg tager til Varde hos MC forhandler Theodor Sørensen på Borgmester Niels Jensensvej
og ser på en Yamaha RD 250, syntes selv det er en passende maskine at starte på. Den er fra 1972 og bliver købt til 4.000 kr. Der går ikke ret lang tid inden der er en venlig motorcykelbetjent der indhenter mig og fortæller mig om glæden ved at eje et førebevis. Ja det kan han da have ret i, så det får jeg også erhvervet.
En af de mere sjove oplevelser jeg havde med denne motorcykel var en aften, hvor vi var ude at køre nogle stykker, 2 motorcykler og en Moris Clubman. På et tidspunkt komme Clubmanen i problemer og den nægter at køre videre. Jeg foreslår at vi binder mit halstørklde mellem min motorcykel og Clubmanen, de andre siger det kan da ikke lade sig gøre. Men vi prøver alligevel og det lykkedes at slæbe Clubmanen de 10 km hjem til Ølgod uden problemer, motorcyklen blev lidt varm, men det var det eneste.

I sommeren 1979 ser jeg en Honda 500 Four udstillet hos Arne fra ABC Biler i Ølgod, og da jeg har kørt forbi flere gange i et par uger, går jeg ind og spørger til en prøvetur på den. Da prøveturen er overstået tager det ikke lang tid at få underskrevet parpirene. En maskine fra 1975 som har kørt 32.000 km til en pris af 13.500 kr – nypris 16.900kr. Den fik jeg kørt mange kilometer på i al slags vejr.
Den 2, januar 1980 skal jeg starte i hos militæret i Ålborg, en mulighed var at taget toget og så skifte til bus deroppe, som min mor foreslog, men jeg syntes det var lige så nemt at tage motorcyklen, selvom der var ca 200 km derop så burde det være overkommeligt. Kasernen i Nørresundby burde jo være til at finde. Jeg starter fra Ølgod d. 1. januar midt på eftermiddagen, motorcyklen pakket med de ting som jeg får brug for. Jeg kommer ikke ret langt udenfor Ølgod inden det begynder at regne så småt. Regnen tiltager og jeg er rimelig gennemblødt da jeg når til Viborg. Nu begynder det også at kunne mærkes på motorcyklen. Den begynder at sætte lidt ud fordi strømmen løber uden på ledningerne til tændrørene. Heldigvis finder jeg en tankstation hvor jeg kan købe noget Pronto til at sprøjte på ledningerne. Det hjalp lidt på det og må holde ind af og til for at sprøjte mere Pronto på. Jeg finder også kasernen sent på aftenen og det efter at jeg har spurgt på et par tankstationer undervejs. Jeg kører mange gange frem og tilbage mellem Ålborg og Ølgod, hjem fredag eftermiddag og afsted igen søndag aften. Enkelte gange også i snevejr og dermed også i glat føre. Den har aldrig svigtet mig, altid startet og altid kørt de kilometer den skulle.

Sommer 1980 syntes jeg det er på tide at skifte til en større maskine og jeg falder for en Suziki GS750 fra 1977 som har kørt 42.700 km til en pris af 22.000 ved Skjern MC – Nypris 26.500. Den overtager jobbet med at køre frem og tilbage mellem Ølgod og Ålborg, som den gør flot. Jeg kører ligeledes mange kilometer på den. Men det ender brat da en ældre dame kører ud foran mig i Ølgod en søndag i maj 1981. Forgaflen blev bøjet og jeg tager den over motorhjelmen, men ellers skete der ikke noget. Jeg fik den dækket af forsikringen, men havde ikke rigtig lyst til mere motorcykel.

Den blev skiftet ud med en Volvo 142 fra 1969 og som havde kørt 172.000 km til en pris af 16.000 kr. Efter 4 måneder var det slut med den da jeg kommer for langt ud i rabaten og rammer et træ. Igen skete der ingenting, heldigvis.

Min næste bil er en Ford Taunus 17m fra 1971 og kørt 63.000 km til en pris af 17.000 kr. Jeg fik fortalt af sælgeren at han havde lagt en større motor i, en 2.3 liters og 6 cylinder. Jeg er mægtig glad for den og får den stylet med sidepipes, lammeskind på sæderne og orange lys i bunden af bilen og et stereoanlæg som kan spille hele bilen op. Pudset og poleret. En dag får poliet øje på mine sidepipes og dem vil de gerne høre mere til, de spørger også hvilken motor der er lagt i den. Ups når der er lagt så stor en motor i skal der betales mere i afgift ca 10.000 kr, hvilket jeg som lærling ville have svært ved at stampe op af jorden. Den bliver først indkaldt til syn og så skal tolden ind over. Da de er lidt usikre på motoren tilkalder de Ford i Herning, men han kan fortælle dem at det er en 2.0 motor der ligger i så der skal ikke betales ekstra afgift. Puha, så ånder jeg lettet op igen og får min bil tilbage. Jeg sælger den efter et par år da jeg begynder at læse og har ikke noget køretøj i nogle år.

 

Efter at jeg er færdig med at læse løber jeg ind i en sød pige, vi bliver gift og får 3 børn. I 1993 bliver vi enige om at flytte på en nedlagt landbrug. Pengene er små så vi nøjes med hendes bil som famliebil og jeg kører med en arbejdeskolega på arbejde. Men langsomt vokser økonomien og en dag så får jeg/vi råd til bil nr 2. Det bliver en noget brugt Nissan KingCab som har kørt 190.000 km til en pris af 32.000 kr. Den levede også fuldstændig op til forventningerne. Der var dog det, når alle 3 unger skulle med så var den ikke velegnet.

På et tidspunkt bliver den så udskiftet med en Mercedes 250D W124 og så er der plads til hele den glade familie. Jeg har den ikke ret lang tid da der er en der kører op bag i mig da jeg skal dreje til venstre. Næste i rækken er en Mercedes 190 W201. Efter den igen er der flere Mercedes 250D W124.

Da ungerne er flyttet hjemmefra i 2015 så er der igen plads til en motorcykel. Jeg har ikke været ude at køre på sådan en i 30 år. Jeg får købt en Honda CX 500 fra 1984 til 12.000 kr. Det er dejligt at komme i gang igen. Det bliver ikke til så meget kørsel, måske 5000 km pr år, men det er nogle gode kilometer. Kørestilen har også ændret sig på 30 år, det går ikke så hurtigt som det gjorde engang. Jeg har den i nogle år indtil min nabo kommer og byder på den og får den med hjem til samme pris som jeg gav for den.

Jeg får fat i en Victoria 250 ccm fra 1953 og 14 HK– KR26 N Areo som er den officielle betegnelse. Der er en til salg i Haderslev, og den tager ned ned og prøver og får den med hjem. Han ville have 13.000 kr for den, og da jeg ville have den, så måtte jeg hoste op. Jeg fik kviteringer med på en renoveret motor, honet cylinder og nye krumptap lejer mm. Den minder meget om den Ardie som jeg havde, det er nok mest for at genoplive gamle minder jeg køber den. Den er stort set i orden da jeg køber den. Jeg sætter elektronisk laderelæ på den, da den eksisterende er rustet sammen.

Da min Victoria ikke havde det store behov for renovering, køber jeg en Dnepr K750 der er direkte importert fra Kiev i Ukraine af Vadim fra Skjern. Den kan starte og køre, men trænger i den grad til en kærlig hånd. Hen over vinteren 2017/18 får jeg den lavet i stand, hvor rigtig mange dele udskiftes. Heldigvis får jeg hjælp af Flemming der har Ural Import i Ølgod både med teknik og reservedele. Nye Delorto kaburator, koblingstrykleje, kronrørlejer, hjullejer, nye eger og fælge på 2 af hjulene, elektronisk laderelæ og tænding og mange andre ting. Jeg får den toldsynet og synet uden problemer. Kører bla til Thytræf på den, 135 km hver vej, den var lidt tørstig hvad motorolie angår så der skulle af og til et par deciliter på.

Næste MC jeg køber en en drømmemaskine, verden hurtigeste da den kommer frem. Honda Goldwing, GL1000 K3. Den er nysynet til en pris af 25.000 kr og har kørt 42.153 km og er fra 1980. En pyntelig maskine med anhængertræk. Alt det ekstra udstyr der er sat på den, er med til at gøre den tungere, endda for tung efter min menig. Så efter et par tusinde kilometer sælger jeg den videre.

Sidste skud på stammen er igen en Honda, det er efterfølgeren for Honda Goldwing, en Pan European, ST 1100 fra 1990 der har kørt 108.000 km og prisen er 39.800 kr. Stabil maskine der bare kører og kører, den får meget ros af de folk der har haft en eller har en. Jeg har i sommerferien været et smut på Bornholm på den. På vejen hjem kørte jeg fra Ystad til Hemmet i Vestjylland, en tur på knap 500 km i stort set et træk og jeg var ikke træt da jeg kom hjem.

 

En cabriolet måtte jeg da have og så fandt jeg en Toyota Paseo i til fornuftige penge. Var i Uldum for at prøve en og da den svarede til forventningerne så købte jeg den. Fremstillet i 1999 og kørt 235.600 km og til en pris på 37.000 kr. Har aldrig kørt om vinteren og der er heller ingen rust i den.
Det var meningen den skulle være supleandt og aflaste min lille Smart. En Smart Pure CDI med 45 hk, turbo og intercooler.
Smarten havde jeg haft i snart 10 år og kørt 344.700km i den. Gav 67.000kr for den i 2011 og solgte den for 13.500 kr i 2021, kun alm vedligehold som dæk, bremser, olie mm har der været af udgifter samt lige en kobling. Den havde et par gange fejl på ledningsnettet i form af et løst stik, men det er vist i småtings afdelingen, men træls når man skal have fat i vejhjælp.
Det var en hurtig gennemgang af mine køretøjer. Jeg har med vilje sprunget traktorer og havetraktorer over da det er uden for klubbens interesser.

En fortælling af John Bach Thygesen.