I Billum bevarer man en lokal skole – nemlig Billum Friskole

En gruppe forældre satte sig over en kop kaffe for knap 3 år siden. De var bekymrede.

– Hvordan ville det mon gå med Billum skole og de her advarselssignaler, der allerede dengang begyndte at blinke. I stedet for at sætte sig med hænderne i skødet og brokke sig, besluttede forældregruppen at etablere en plan hvis en skolelukning skulle blive en realitet.

Denne plan så dermed dagens lys umiddelbart efter det for nylig blev meldt ud, hvilke skoler i kommunen, der skulle lukke – heriblandt Billum Skole.

– Det er så vigtigt for en by af Billums størrelse at have en skole. En skole er jo uvilkårligt med til at skabe liv og aktivitet i byen – og ikke mindst fællesskab, lyder det fra en af Friskolens bestyrelses ildsjæle, Niels Henrik Ullerup Salling.
Selv har han tre børn, Dicte, Tilde og Signe, han helst ser gå i skole i den by, de bor i.

– Der har været en ubeskrivelig opbakning, det har været meget positivt, og allerede nu har vi mere end 50 elever tilmeldt Friskolen i det nye skoleår, og der er bestemt plads til flere, siger Niels Henrik Ullerup Salling.

Billum Friskole etableres med skolestart i august 2017 på baggrund af ønsket om at etablere en værdiskabende skoletilbud med holdning og hjerte, hvor faglighed og fællesskab er i de bærende elementer. Elever kan gå i skole fra fra 0. – 7. klassetrin.

Vi vil i den kommende tid sætte fokus på Billum Friskole – følg med her på dit lokale onlinemedie.

OM Billum Friskole:

Billum Friskole ligger på et lukket området, hvor skole, sfo,idrætshal og fodboldbane er lige ved siden af hinanden.

I Billum friskole tror man på, at eleverne lærer bedst, når de føler sig trygge og set hver dag.

Her vægter derfor fællesskabet højt og tager bl.a. hvert år på lejerskole sammen. På Billum friskole kender alle hinandens navne, samt hvad hver enkelt er særlig god til.

Daglidagen

Dagen starter med morgensang og fortælling.

Derefter praktiseres der undervisning i forskellige former. Traditionel klasseundervisning, forlagt undervisning, eller undervisning hvor det kreative inddrages på lige fod med de øvrige, mere boglige fag.

Kombination af anvendelsesorienteret læring imellem praktiske fag og mere boglige fag prioriteres højt.

Skoledagen slutter med at eleverne siger pænt farvel til hinanden og deres lærer.

Åbningstider: 

Fra 0 – 3 klasse 8.00 – 13.00

Fra 4 – 7 klasse 8.00 – 14.00

PRISER

Hvad koster det, at have børn i Billum Friskole?

Skole

1. barn 950 kr.

2. barn 450 kr.

3. Barn 0 kr.

SFO

Fuldtid 695 kr.

Eftermiddag 545 kr.

Morgen 350 kr.