Billum Fribørnehave – når natur er naturligt

Billum Fribørnehave ligger i forlængelse af Billum Friskole. Billum Fribørnehave er en mindre børnehave med profilen fra “jord til bord”. Vi vægter udover Udeliv, krop og bevægelse, sang og musik. Derigennem har vi fokus på læring, trivsel og det samfund vi er en del af.

Vi skaber sammen en børnehave, hvor store og små kender hinanden og hvor det enkelte barn bliver mødt, set og hørt. Børnehaven er et trygt og rart sted at være. Vi er normeret til 20 børnehavebørn i 2019/20 og åbnede 1. august 2018. Billum Fribørnehave er en del af Billum Friskole.

Vi har sampasning med SFO morgen / eftermiddag, samt i ferier.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 6:20 – 16:45

Fredag kl. 6:20 – 16:00

Hvis dit barn har brug for andre åbningstider, så kontakt Billum Fribørnehave for en løsning.

Forældrebetaling:

Fuldtidsmodul: 1.750 kr./mdr.

Nedsat tid (maks. 25 timer): 1.385 Kr./mdr.

Betalingsfri i juli.

Der ydes søskendetilskud og fripladstilskud efter reglerne i dagtilbudsloven.

Opstart i børnehaven

Når dit barn starter i børnehave

Inden barnet starter i børnehave, skal I ringe og aftale et besøg hos os. På besøget snakker vi om jeres barn, I fortæller os lidt om, hvordan vi bedst støtter jeres barn. Vi fortæller lidt om os, vores hverdag, hvilken voksen der vil være den primære. I ser huset og barnet kan lege lidt, mens mor og far får en kop kaffe.

Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer på at skulle starte i børnehave. Nogle er meget begejstrede mens andre har brug for lidt tid, til at vænne sig til det og blive tryg. Derfor er det altid individuelt, hvordan indkøringen skal være for det enkelte barn.  I starten er stabilitet vigtigt og det er derfor bedst, hvis barnet kommer hver dag.  Når barnet er trygt og dus med dagligdagen i børnehaven, er en fridag et dejligt afbræk for barnet.

Medbringes i børnehave – husk navn på:

  • Sund madpakke til formiddag/frokost

  • Frugt til eftermiddag.

  • Drikkedunk til turdage

  • Indesko/hjemmesko

  • Tøj på der tåler at blive beskidt.

  • Skiftetøj: undertøj, bukser, bluse, strømper, regntøj, gummistøvler, sko og jakke.

  • Hvis vinter: flyverdragt eller todelt sæt, 2 par handsker og huer.

  • Hvis sommer: sommertøj, sandaler, sko og solcreme.

  • Hvis jeres barn bruger ble, sut eller sovedyr skal disse medbringes.

  • (Tøj med snore skal ikke med i børnehaven af sikkerhedsmæssige årsager).

  • Husk navn på alle jeres ting, det gør det nemmere for barnet og de voksne. Hver fredag skal garderoben tømmes helt, så der kan gøres rent.

  • Husk hver dag at hjælpe dit barn med at rydde op i sin garderobe, få madkasse, beskidt vådt tøj med hjem.

Goddag og farvel

Jeres barn skal logges ind elektronisk via tabulex/Viggo, når barnet ankommer i børnehaven og logges ud når barnet afhentes.

Vi vil gerne, at I også siger goddag og farvel os, når i kommer med jeres barn og når i henter jeres barn. Dette gør afleveringen rar for alle, at barnet ved, at de voksne i børnehaven, ved at barnet kommet. Måske har barnet brug for hjælp til at få sagt farvel eller måske lige en hånd eller et kram.

Om eftermiddagen når I henter, så hjælp jeres barn med at rydde det op som barnet er i gang med. Hvis en anden henter barnet vil vi gerne vide besked, så vi kan tale med barnet om glæden ved f.eks. bedste kommer og henter. Når I går hjem, husk at sige farvel til en voksen, så vi ved barnet er taget hjem.

Samarbejde med skole

Vi arbejder tæt sammen med Billum Friskole, hvor vi bl.a. deltager i morgensang ugentligt. Når det giver mening laver vi aktiviteter på tværs af skole og børnehave.

Overgange

Vi har et tæt samarbejde med Billum Friskole, hvilket skaber en naturlig og tryg overgang for de kommende elever fra børnehaven til friskolen. Brobygning er en del af overgangen, hvor de kommende elever inviteres til på skolen. 0 klasse har også legetid i børnehaven hver uge. Fribørnehaven er et åbent sted, hvor dagplejere fra nærområdet inviteres på besøg hver 14. dag. Hermed opnår vi at børnehaven er et kendt og trygt sted for kommende børnehavebørn.

Vil du høre mere?

Ring til Mai-Britt, vores børnehaveleder, på +45 4241 6852

 

/annonceartikel