Bjarne får besøg af Den Rare Julemand

Det blev Bjarne Brunsgaard fra Varde, der vandt konkurrencen om at få besøg af Den Rare Julemand.
Auktionen sluttede i går, og med et bud på 1.500 kroner, i sidste øjeblik, blev det Bjarne der løb af med sejren.
– Jeg vil bruge gevinsten til julehygge for børnene herhjemme – nu med den rigtige julemand, fortæller Bjarne Brunsgaard til GoVarde.dk, om gevinsten.
Bjarne Brunsgaard er til daglig selvstændig og arbejder som online marketing specialist.
Beløbet på de 1.500 kroner går ubeskåret til Varde Nissefestivals arbejde.