Bjarne Refstrup Jensen modtager af Andelskasseprisen 2021

Andelskassen Varde: Begrundelse for prismodtagelsen:

Årets modtager af Andelskasseprisen i aktionærkreds Vestjylland er en lokal ildsjæl, der har gjort meget for Varde by – og på helt frivillig basis.

Bjarne Refstrup Jensen har gjort Varde by til det, den er i dag.

Han har blandt andet lavet julekalenderen, som står hvert år på byens torv, og han sætter den selv op og piller den ned igen hvert år. Han tager ansvar, når der ikke er andre, der gør. Han er den, man ringer til, hvis man skal have en kreativ løsning på noget, og så laver han det.

Han har også været scenemester for Varde Sommerspil lige fra begyndelsen i ’78, han har været formand for Varde Garden, han er med i Varde Nisselaug, og når der sker noget i Varde by – eksempelvis middelalderfestival – laver han kulisser og sjove ting, som er med til at skabe stemning.

Ovenstående er blot nogle få eksempler ud af de mange ting, som Bjarne gør ganske frivilligt for at skabe fællesskab i Varde by.

Bjarne er en værdig modtager af årets Andelskassepris i aktionærkreds Vestjylland, og han fortjener et skulderklap for sin store frivillige indsats.

Se takketale og øvrige prismodtagere her:

https://www.andelskassen.dk/aktionaer/aktionaermoeder-2021/prismodtagere-vestjylland/