Blåvand Nytårsbad er tilbage!

Allerede fra det første nytårsbad i 2018 var det klart at Blåvand Nytårsbad ville blive en tilbagevende begivenhed. Det uformelle, det at være sammen på årets sidste dag, Hvidbjergs bølgende skønhed samt ikke mindst at bryde grænsen med at gå i det kolde vand gør, at Blåvand Nytårsbad er noget helt specielt.  

Deltagerantallet er blevet fordoblet år for år, men det er slet ikke ambitionen med Blåvand Nytårsbad.

Arrangør Peter Nielsen udtaler, at på trods af corona`en, er vi på vej mod det, som vi gerne vil. Nemlig et uformelt ”folkemøde” i Blåvand, hvor deltager og tilskuerne nyder hinandens samvær, måske har kurv med lidt kaffe, champagne og måske et stykke kransekage. Derudover har vi fået hul igennem med at ”nytårsbaderne” også bestiller nytårsbrunch på områdets restauranter – Høfde4 har været total udsolgt længe og Wine & Delight har også næste fuld hus både for og efter nytårsbad. Flere værtshuse har også kunnet melde om festlig og opstemte gæster, som lige skulle have en nytårsøl. Det er det, som vi gerne vil med Blåvand Nytårsbad.

Arrangementet i 2021 foregår som sædvanlig på Hvidbjerg Strand ved badebroen og man møder blot op d. 31. december og er klar Kl. 11.00 til det store fællesdyp. Tag gerne et glas champagne eller en lille hyggekurv med og nyd omgivelserne med andre samt ønsk hinanden godt nytår. Vi kårer naturligvis igen Årets Nytårsbader.

/Pressemeddelelse