Huhadada der er RAW i den på de sociale medier. Jeg får uvilkårligt associationer fra coronavaccine-debatter få år tilbage – og de var altså slemme. Jeg forstod simpelthen aldrig den debat.
Er du bange for at få Corona, så prøv lykken med en vaccine – så skulle man jo eftersigende ikke blive syg. Hvorfor så udskamme de uvaccinerede i så voldsom grad, når man selv har taget de forholdsregler, man tror på?
Det er jo ligesom “skyd ulven” contra “den har lov at være her”… Og så er folk tæt på at slå hinanden med køller inde på de sociale medier…. Og jeg bemærker, at det er PRO-ULVE-folket, der er helt på stikkerne i de verbale eder…
Det, der overrasker mig mest, er tonen – og så alligevel ikke. Vi har jo vænnet os til, at Facebook er de bange hidsiges land, hvad angår at råbe højest – på tasterne altså. I grunden underligt, tror faktisk det er de færreste sager, der har skabt lovændringer ud fra hidsige Facebook-opslag?
Jeg følger debatten. Fordi den er da ret vild!
Så spadserer der lige en flok store ulve rundt i et villakvarter…?
Det er muligt, DE IKKE GØR NOOOGET, men jeg ville nu holde døren lukket, hvis jeg så dem ude i carporten. Og jeg er helt tilfreds med, jeg ikke har små børn i skovbørhave, der bare skal synge, for at holde ulven på afstand (???)
Hvorvidt ulven GØR OS MENNESKER NOGET eller ej, har jeg ikke forstand på, men jeg bliver ked af at se billeder fra blodrus på markederne. Stakkels får og lam. Og så er jeg rystende ligeglad med debatten, om der var elektrisk 10 m hegn eller forebyggende hunde, klapmusik eller bøhmænd – det er dæwlme synd for dyrene!!!!
Verden er blevet skør, dystre 1000 år gamle forudsigelser ligner pludselig til virkelighed, og nu må vi så spændt vente på, om Rædhættes eventyr bliver i bøgerne eller ligeledes forvandler sig til virkelighed…
Det er da noget værre noget det hele…