Har du nogensinde tænkt: “Hvordan bliver et sommerspil egentlig til?”, eller har du lyst til at være en del af et helt særligt fællesskab?
Så kom med mandag kl. 15.00-17.00 på Friluftsscenen og oplev Teatret 7-kanten bag kulisserne.
Vi tager dig med på en backstage-rundvisning, fortæller om livet i foreningen og viser, hvordan frivillige i alle aldre er med til at skabe store oplevelser – både på og bag scenen.
Der er plads til alle. Måske har du lyst til at hjælpe ved en salgsbod, være med til at bygge eller tage scenen ned efter sommerspillet, støtte børnene i SCENEKRAFT, deltage i systuen, bage en kage til et arrangement, hjælpe med teknik eller noget helt andet. Du bestemmer selv, hvor meget tid du har lyst til at give.
Efter rundvisningen byder vi på en øl eller en vand samt en uformel snak om de mange muligheder for at blive en del af fællesskabet.
Kom og se, om der også er en plads til dig. Vi glæder os til at møde dig!