For børn: ”Væddemål med Døden”

Hej børn! Cykelkrimitur med gys og fantasi rundt i Varde.

”Væddemål med Døden” er titlen på Varde Biblioteks nye cykelkrimi for børn, der skal læses på 10 forskellige poster i Varde. Ruten indvies på Torvet i forbindelse med TV2 på Tour i Varde lørdag d. 16/7 kl. 14 af kulturminister Bertel Haarder, som vil læse det første afsnit af krimien.

”Væddemål med Døden” udspiller sig på 10 forskellige steder i Varde, som gæsterne guides hen til via QR-koder placeret på posterne. Den første kode – og den første post – kan findes på Torvet i Varde.
Krimien kan opleves fra 17/7 til og med efterårsferien. Den anbefales til børn fra kommende 2.-6. klasse, der cykler i selskab med voksne.
Lydstudiet Ordlyd i Esbjerg har desuden indlæst teksten til krimien. Den kan høres via en særskilt QR-kode, som findes på hver post.

Krimien er skrevet af den lokale fantasyforfatter og bibliotekar Pernille Eybye, der har flere udgivelser bag sig med gys og fantasi.

Læs mere på Varde Biblioteks hjemmeside: www.vardebib.dk

Sted: Varde Torv
Den: Den 16 juli 2016, kl. 14:00
Arr: Varde Bibliotek