Det er ikke kun KunstLabs galleri på Kulturspinderiet, der har været lukket i over et år nu. Også medlemmerne i Foreningen KunstLab, der normalt holder til i huset, har måtte undvære deres ugentlige kreative møder der.
Den ufrivillige pause er nu slut, og det virker helt naturligt, at den første udstilling i juni måned bliver med husets faste brugere.
– Selv om vi ikke har kunnet mødes, har ideerne blomstret på trods af krisen, og lysten til at arbejde med kunst, har hele tiden været intakt blandt foreningens medlemmer. Vi har udvekslet ideer på facebook og finpudset dem på walk-and-talk møder med behørig afstand i det gamle Varde Sommerland. På den måde er rammerne for den kommende udstilling blevet sat, siger Birthe Gawinski, formand for Foreningen KunstLab.
Resultatet kan opleves i juni måned, hvor 15 medlemmer udstiller en række værker, bla. et fælles værk, en stor mosaik lavet af mindre billeder på 20×20 cm.
Der er fernisering Fredag d. 28. maj kl. 15, og udstillingen kan ses til og med 29. juni i KunstLab, Vestervold 11. KunstLab har åbent hverdage kl. 9-17 og weekender 12-16
Læs mere om Kunstlab på www.kunstlab.dk
Udstillerne er:
Elin Holmberg
Henriette Bjerreskov
Bjørn Thomsen
Lene Berthelsen
Kirstine Gottlieb
Elsebeth Hindsig
Kirsten Simested
Karen Illum Vendler
Lise Hejberg
Kate W. Hansen,
Susanne Vivi Carl
Solvej Bammeskov
Berit Høj Johansen
Birthe Gawinski
Jonna Jul Gudmundsen