Butikschef søges til SPAR Købmand Hansen, Henne Strand

Jobannonce: Butikschef søges til SPAR Købmand Hansen, Henne Strand

Vores nuværende butikschef har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kompetent og engageret butikschef med tiltrædelse snarest muligt. Du skal brænde for det gode købmandsskab, have et stort salgsgen og have fokus på fortsat vækst i vores butik, der har masser af potentiale. Du har erfaring fra en lignende stilling i detailbranchen, ligesom du har ledelseserfaring.

Vi forventer, at du:

  • er resultatorienteret, målrettet og har gennemslagskraft
  • evner at arbejde effektivt og kvalitetsbevidst i en til tider tempofyldt hverdag
  • er struktureret i dit arbejde og er god til at planlægge og prioritere din tid
  • har en motiverende og inspirerende ledelsesstil med fokus på udvikling og fastholdelse af medarbejdere
  • er udadvendt, kundeorienteret og serviceminded
  • besidder evnen til at udnytte butikkens salgsareal optimalt med fokus på kundeflow og bruttoavance
  • kan begå dig på tysk

Vi tilbyder:

  • et spændende og varieret job i en sæsonbutik beliggende ved én af Danmarks bedste strande
  • en varieret hverdag, som du i høj grad selv har indflydelse på
  • en stilling, hvor du har det daglige ansvar for butikken og dens driftsøkonomi
  • gode arbejdsforhold og personalegoder
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med købmanden
  • ansættelse i et spændende familiefirma

Skulle der være spørgsmål i forbindelse med stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Købmand Carsten H. Hansen på tlf.: 3029 7652.

Skriftlig ansøgning med relevante oplysninger sendes via linket her på siden senest den 18. oktober 2020. Uddyb gerne, hvorfor du ønsker at blive en del af vores butik.

Samtaler vil blive afholdt i uge 43.

Ansøgningsfrist: 18-10-2020

_____________________________________________________________________________________

Lidt om os:

Spar Købmand Hansen er beliggende på én af de mest centrale placeringer på hovedgaden i Henne Strand – en af den jyske vestkysts førende ferieområder. Butikken har et salgsareal på 850 m2 og har i højsæsonen op til 35 ansatte.

Købmand Hansen er et familiefirma, som i 2018 kunne fejre 50 års jubilæum. Ud over Spar Købmand Hansen indgår Købmand Hansens Feriehusudlejning, Købmand Hansens Bageri & Café samt Lindvig Ferie- og Kursuscenter også i familien.