Lørdag, den 13. maj fra klokken 11.00 afvikler Varde Handel igen Catwalk på Torvet i Varde. Fra Det Gamle Rådhus samt langs Kræmmergade og Vestergade vil der være lagt én stor rød løber, som modellerne går på.
– Det plejer at være lidt af et tilløbsstykke, så vi gentager naturligvis succesen i år, siger Citychef Louise Høj Nissen og fortsætter:
– Catwalken er mere end bare et modeshow, de fremmødte kan nemlig møde alle mulige slags kreative indslag, så der er noget at glæde sig til for alle aldre og køn.
– Udover modetøjsforretningerne kan man fx på den røde løber også opleve De tre små grise og ulven, Super Louis, brudekjolemodeller og flere at Varde’s nisser der plejer at pynte på byens tage op til jul.
Radiovært Claus Nielsen fra Radio VLR vil være konferencier under hele arrangementet. Under Catwalken vil han spille musik og fortælle om modellerne på den røde løber og efterfølgende stå for konkurrencen om lodtrækning af de mange fede sponsorgaver.
Masser af flotte sponsorgaver
Inden og under Catwalken kan de besøgende i præmieteltet udfylde en kupon, og deltage i lodtrækningen om de mange flotte sponsorgaver. Det er kun tilladt at aflevere én kupon pr. person og med de mere end 50 gaver, der er på højkant, er der derfor gode vinderchancer for alle.
Gaverne skal hentes ude i butikkerne.