Mandag morgen måtte den ansatte på Circle K i Varde tilkalde politiet. En mand på ca. 20 år truede den ansatte med et haveredskab og ville blandt andet have alkohol.
Manden var iført en hættetrøje og bar solbriller. Røveriet skete kl. 5.30 mandag morgen.
Politiet spærrede omgående området af, og de hører meget gerne fra vidner, der kan føre dem til gerningsmanden – ring 114.