Coster Copenhagen søger butiksansvarlig til butik i Blåvand

JOBANNONCE: Vores fantastiske butiksansvarlige Helle skal desværre flytte til udlandet. Derfor leder vi nu efter den rette person til at overtage ansvaret for vores butik på hovedgaden i Blåvand.

Vi søger en butiksansvarlig – en ægte ildsjæl, der kan stå i spidsen for vores butik som vi startede op for 1 år siden. En person, der elsker at møde nye mennesker, skabe gode kundeoplevelser og naturligt kan få kunderne til at gå fra butikken med lidt ekstra i posen.
Hvem er du? Du er en people-person; smilende, imødekommende og god til at skabe relationer. Du ved, hvordan man skaber mersalg uden at presse kunderne, og du kan tage ansvar for butikken og det daglige salg. Måske har du erfaring fra detailhandel eller måske ikke. Det vigtigste for os er, at du har den rette personlighed og en positiv energi.

Du vil få ansvaret for al drift af butikken, hvor du står for at hjælpe kunderne, holde butikken flot, bestille varer og sørge for en masse salg. Vi forventer, at du står i butikken det meste af tiden, men vi er fleksible – især i de travle perioder, hvor du får ekstra hænder på.
Hvad kan du forvente?
Hos Coster Copenhagen bliver du en del af en dansk dametøjsvirksomhed med base på Sjælland. Vores primære forretning er salg til forhandlere, men vi har også to egne butikker i Blåvand og Skagen, hvor vi sælger ud af tidligere kollektioner og lagervarer direkte til vores kunder.
Du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet, korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi har allerede et etableret team af dygtige og selvkørende hjælpere tilknyttet forretningen. Du får frihed under ansvar og mulighed for selv at sætte dit præg på butikkens hverdag.

Sådan søger du:
Send din ansøgning og dit CV til job@costercopenhagen.com. Husk at skrive, hvornår du har mulighed for at starte.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat, så vi anbefaler, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Har du nogle spørgsmål til jobbet kan du kontakte Chris Coster på 30 38 39 68 eller henvende dig til Helle i butikken.
Vi glæder os til at høre fra dig!