Post Danmark Rundt går gennem kommunen

Onsdag den 27. juli vil 1. etape af Post Danmark Rundt køre gennem kommunen.
Årets udgave af Post Danmark Rundt går gennem den smukke natur i Varde Kommune.
Onsdag den 27. juli går starten nemlig i Herning og fire dage senere er der afslutning på Frederiksberg.
Målet for 1. etape er Esbjerg, men inden da skal rytterne gennem vores kommune. Det sker via Grindsted Landevej, hvor rytterne svinger mod Kvie Sø og Ansager.
Fra Ansager går turen ad Sønderbro til Varde Landevej. Her passeres Nordenskov og Øse, inden turen går til Karlsgårde Sø til Sig og Varde.
Når rytterne kommer til Varde, går turen mod Roust via Roustvej. Hvis man overhovedet kan tale om bakker her i kommunen, så er der en bakkespurt på Tamhøjevej.
Derefter passeres Tingvejen ved Roust, Grimstrup, Bramming, Ribe og Kammerslusen, inden målstregen.
Løbet køres lige efter Tour De France hvor Varde også får pressedækning, da byen atter er valgt som værtsby for TV2 på Tour den 16/17. juli.