Da fællesskabet overhalede pegefingrene

Corona-nedlukningen denne gang er værre end den sidste år.

Det skriver alle medier om lige nu. Og det vil jeg også lige gøre. Fordi jeg deler denne opfattelse.

Jeg kunne skrive en helt masse nu om al den dårligdom, epidemien fører med sig. Virksomheder, der er tæt på konkurs. Ensomheden. Angsten. Usikkerheden. Isolations-frustrationen rundt om… men nej, jeg vil hellere tage en anden vinkel. Jeg tænker nemlig, at til forskel fra sidst, så er man bare blevet mere træt og opgivende, men der er den forandring fra sidst, at der nu er sparet på pegefingrene. 

I sidste forår var det en anelse trættende at være administrator på de her informationsgrupper, der er i både Varde og Esbjerg. Vi admins måtte slette alt for mange opslag hver eneste dag, fordi der var så mange modbydeligheder.

Der var en revolution i form af at nedgøre alle de mennesker, der ikke gjorde, som man selv mente, der blev sagt. Dagligt mente man, at det var vigtigt at skrive på Facebook, hvem man havde mødt i supermarkedet, der enten:

Ikke havde holdt afstand – havde hamstret toiletpapir – ikke havde nyst i ærmet – havde for mange børn med i indkøbsvognen osv. osv.

Det er ligesom om, det er stilnet af denne gang. De eneste mudderkast, der i store træk foregår lige nu, er i debatterne vedrørende vaccinen. Og den debat er vist langtidsholdbar, hvis man skal tage helikopterblikket generelt.

MEN. Lad os holde fast i det her samfundssind, der er blevet så moderne at nævne i flæng. Er det reelt det, der er ved at ske? Jeg synes det, og det glæder mig. Og jeg er slet ikke i tvivl – DET ER FORDI VI ER SÅ TRÆTTE (!!!!) AF CORONA. Jeg tror simpelthen ikke, vi ORKER skælde naboen ud over, at mundbindet vist ikke sad korrekt, da han gik forbi. Eller at der var 6 mand i den der stue i stedet for 5. Så hellere nappe en serie mere på HBO eller Netflix…

Vi vil videre nu – og det kommer vi nok nemmest ved at sætte det mundbind bedre fast, holde afstand og undlade at invitere gæst nummer 6. Og det ved vi efterhånden godt alle sammen.

Der er lys forude – tro på det…