Uddannet på Le Gordon Bleu i London og har arbejdet for den skotske kok Gordon Ramsay
FOF har gjort et scoop med en helt ny syditaliensk underviser, Debora Ercoli, der brænder for at dele sin passion for frisk, håndlavet pasta med esbjergenserne. Med rødder i det italienske familiekøkken skaber hun workshops, der er lige så meget kulturformidling som madlavning. “I min familie var pasta ikke bare noget, vi spiste – det var noget, vi skabte sammen. Det var kærlighed i mel og vand,” fortæller hun.
Debora underviser både børn og voksne i kunsten at lave pasta fra bunden. Debora er fuld af varme og charme, og er mester i fortællinger om italienske traditioner, råvarer og teknikker, der er gået i arv gennem generationer. “Når du arbejder med dejen med dine egne hænder, forstår du, hvorfor pasta er kultur, historie og fællesskab,” siger hun.
Debora er uddannet fra den anerkendte kokkeskole Le Cordon Bleu i London med topkarakterer. Hun har arbejdet på flere Michelin-restauranter, herunder i samarbejde med Gordon Ramsays team, og har medvirket i tv madprogrammer. Senere underviste hun på den prestigefyldte Boscolo Etoile Academy i Italien, hvor hun trænede unge kokke og afholdt kurser for ikke professionelle.
I dag deler hun sin store erfaring gennem kurser for FOF Sydvestjylland, hvor deltagerne får et dybt indblik i traditionelle teknikker, råvarer af høj kvalitet og historierne bag hver ret. Med Debora får man ikke blot et madkursus – man får en bid af Italien, formidlet af en chef, der brænder for sit håndværk og for at give sin passion videre. Debora er lige flyttet til Danmark. Bemærk at undervisningen foregår derfor på engelsk.

Fotos: Debora Ercoli står i FOF’s køkken på Kongensgade 70, 1 sal.
Link til hendes kurser, der er for voksne og for voksne i følgeskab med børn.
https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydvestjylland/pasta-making-in-english?holdnr=261405
https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydvestjylland/pasta-making-in-english?holdnr=261406
