Mens vaccinedebatten hærger og overdøver det meste, er der alligevel noget andet, der har sat sig fast i mediernes søgelys. Det er de her bluser, piger så ikke må gå i. Bluser, der er for korte til at dække maven. Jeg læste, at en skole havde forbudt pigerne at bære dem i skoletiden og sidenhen ophævet forbuddet. Og så har det været svært at undgå den overophedede debat for og imod på de sociale medier efterfølgende.
Jeg ved ikke rigtigt… På den ene side, så er jeg jo frihedskæmper, når det kommer til det meste, og jeg er grundlæggende imod for megen regelrytteri og formanderi. I langt de fleste tilfælde.
Jeg ville selv blive en smule træt af, at andre skulle bestemme, hvilket tøj, jeg skulle trække i på jobbet… men – var jeg nu ansat i en eller anden kædebutik, så var valget ikke mit. Så måtte jeg jo knappe den blå skjorte og binde silketørklædet om halsen – eller noget. Jeg kan nu godt forstå det. At nogle chefer synes det er ok med nogle regler omkring påklædning. Det giver faktisk mening! Nogle steder.
Ville jeg synes det var okay, hvis en ansat i mit firma tog til pressemøde i minitop med bar mave? Nok ikke… og så kan jeg jo sidde her og tænke – AHHVA – jeg har for blot to sætninger siden skrevet, at jeg går ind for den absolut fri vilje, men jeg sætter alligevel grænsen for eventuelle ansattes påklædning?!
Er det dobbeltmoralsk – eller er det logik?
Fordi jeg som så mange andre er styret af “det gør man ikke” eller “det gør man”…?
Når jeg sidder og spekulerer lidt over det, så går min grænse nok i forhold til alderen – fordi hvis en skolepraktikant dukkede op på kontoret i jeans og kort bluse, tror jeg faktisk ikke, jeg ville tænke voldsomt over det. Der ER forskel på at gå i 7.klasse og at være en del af en personalegruppe.
Så kan man diskutere, hvorvidt det skaber ballade i de enkelte klasser, at pigerne viser bart maveskind, så drengene ikke kan fokusere på undervisningen – men nej, stop nu. Det udgangspunkt er for underligt, og devaluerer altså drengene. Tænker jeg. Men jeg er selvfølgelig heller ikke lærer…
Nu er jeg havnet der, hvor jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg mener om det hele, udover at det vel er det sædvanlige storm i et glas halvlunkent efterårsvand – og debatten er måske nået de stormfulde højder, fordi vi alle er ved at være trætte af at råbe af hinandens syn på Corona. (Jøsses altså)
Og ved I hvad – om lidt er den debat – altså den med de korte bluser – aflyst, fordi nu kommer efteråret og stormene og regnbygerne – og kulden, og så gider pigerne da ikke spæne rundt og fryse maverne.
Og så finder vi nok på noget andet at skabe debat om. Mon ikke?