Cyklistforbundets nyere undersøgelse af unges cykelvaner afdækker nogle af årsagerne til, at flere og flere unge vælger bilen i stedet for cyklen, når de skal til gymnasiet. Alle landets gymnasier har nu modtaget en ’værktøjskasse’ med ti konkrete forslag til at få flere til at cykle.
”Det ødelægger lige det hår, man lige har sat.” Sådan lyder det fra en deltager i en ny undersøgelse over unges cykelvaner som forklaring på, hvorfor hun ikke cykler til gymnasiet.
Flere og flere unge vælger bilen i stedet for cyklen, når de skal hen på gymnasiet. I en ny undersøgelse har Cyklistforbundet spurgt en række unge, hvad der er vigtigt for dem, når de skal vælge transportform. Den viser blandt andet, at unge ser cykling som noget, der bidrager til at komme i god form – men nogle oplever fx også, at det er ‘nederen’ at ankomme svedig til gymnasiet, og det kan få dem til at vælge cyklen fra.
”En af de ting, som jeg kender, som er noget af det værste, det er, hvis du godt kan lide at race lidt på din cykel, så kommer du svedig i skole, og det er sådan lidt nederen,” siger Carl, en af de unge.
De unge er bevidste om cyklens klare fordele, men de oplever også, at cyklen er forbundet med ulemper. Cyklen gør dem fleksible og uafhængige. Men i en gymnasiehverdag uden faste klasselokaler fungerer bilen som et opbevaringssted, så de slipper for – oveni computer og bøger – at skulle slæbe rundt på fx en stor idrætstaske fra lokale til lokale.
”Det er et stort problem, at færre og færre unge cykler til gymnasiet, så derfor har vi nu spurgt de unge selv for at blive klogere på, hvad det skyldes. Undersøgelsen giver os nogle vigtige svar på, hvorfor flere og flere unge vælger at tage bilen hen til gymnasiet. Jo flere unge, der vælger bilen til på bekostning af cyklen, desto flere unge går glip af den sundhed, som cykling i hverdagen leverer,” siger Cyklistforbundets direktør Kenneth Øhrberg Krag.
Undersøgelsen har benyttet sig af ’digital etnografi’ som metode. 23 gymnasieelever fra hele landet modtog på deres telefon spørgsmål, som de besvarede med videoer, hvor de filmer sig selv, mens de svarer. Metoden, der udnytter, at unge er vant til og trygge ved at filme sig selv, har givet 230 ærlige og meget uddybende besvarelser omkring gymnasielever og transportvalg.
Værktøjskasse med ti konkrete forslag
På baggrund af undersøgelsen har Cyklistforbundet udviklet en værktøjskasse med ti konkrete indsatser til gymnasier, der ønsker at styrke deres elevers motivation til at cykle mere i hverdagen. Værktøjskassen er udarbejdet i tæt samarbejde med gymnasieelever, gymnasielærere og regionale fagpersoner.
“Der er flere ting, som ungdomsuddannelserne kan gøre for at bakke op om cykling. De kan fx have aflåste skabe til tasker og vådt regntøj. De kan etablere en cykelpumpestation på skolen, og de kan arrangere en bilfri dag. I værktøjskassen er der både små og større initiativer, som kan skaleres op og ned, og som er lige til at realisere på gymnasierne,” siger Kenneth Øhrberg Krag.
Der er også mange positive udsagn om cykling i undersøgelsen:
“Hvis der er godt vejr, og man kan cykle i shorts og trøje, som jeg gjorde her til morgen. Så er det også bare mega lækkert lige at kunne cykle inden gymnasiet,” siger en af deltagerne.
Værktøjskassen er sendt til alle gymnasier i landet.
Fakta:
Undersøgelsen og værktøjskassen er finansieret af den statslige cykelpulje 2021.
Tal fra DTUs årlige transportvaneundersøgelse viser, at de 16-24-åriges brug af bil på tre år er steget med 14,7%, mens brug af cykel er faldet med 15,1% (TU, 2019).
Samtidig er antal cyklede kilometer pr. dag hos de 10-17-årige faldet med 24,5 % over en ti-årig periode.