“Hvordan ville du have det med, Facebook og Instagram forsvandt?”
Det spurgte et nyhedsmedie om på – ja – på Facebook her i dag.
Min første tanke – ja så skal der omstruktureres i min arbejdsgang. Næste tanke – nå ja, så finder jeg nok på noget andet spændende.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er glad for de sociale mediers mange muligheder. Jeg er vild med at lege og nørde i kreativiteter omkring markedsføring, som jeg løbende sluser ud på Facebook. Det er skægt.
MEN – jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke – hvad nu hvis… Hvis Facebook lukkede ned. Sådan rigtigt.
…Sikke en masse tid, vi ville få. Hold da op, hvor mange mennesker igen skulle til at lære at kommunikere rigtigt. Altså sådan – tale sammen! Og ikke sidde ved tasterne og afreagere fx.
Jeg kender mennesker, der er blevet spist af de sociale medier. Folk, som jeg har oplevet, der lige så stille med tiden flyttede deres liv ind i Facebook. Kan I se det for jer? Sådan en masse smilyer vandre rundt derinde og råbe til hinanden om, hvem de er vrede på, og hvor mange kartofter, de har gravet op, og hvor lykkelige de er for deres børn osv osv
Jeg har siddet til utallige fester (før C-ordet) og oplevet, at vedkommende, jeg troede, jeg havde en hyggelig sludder med, sad og smugscrollede på Facebook under dugen. Og så sidder man der og føler sig rigtig skidt og elendig over at være så kedelig, at man ikke kan konkurrere med en fedtet skærm.
Jeg har oplevet, at folk jeg holdt af og som jeg respekterede, pludselig begyndte at bruge Facebook til at skælde alle mulige ud. Kommentere virkelig grimt på opslag og nedgøre andre mennesker i alle mulige tråde. Og man bliver jo lidt trist over det… ikke?
Det er bagsiden af de her sociale medier – at de gør nogle mennesker så skrækkelig asociale.
Jeg er fan af Facebook. Det er en stor del af mit arbejde, og en super kilde til de hurtige nyheder og hyggelig info om venners færden. Men jeg slukker også for telefonen af og til. Fordi ellers bliver jeg bims. Den evige tilgængelighed slider altså for hårdt! Og det er i grunden lidt skræmmende, at man skal lave opslag på Facebook om, at man ikke ønsker at blive besked-forstyrret i Facebooks Messenger i nattetimer og i ferien, ikke?
Hvis Facebook forsvandt, ville vi alle sammen være nødt til at tale sammen. Ringe hinanden op – mødes. Og sige tingene – også de kedelige – i det virkelige liv, i stedet for at brøle løs i et rum, hvor det grundlæggende virker både en smule ubegavet ugennemtænkt og utroværdigt at skælde andre mennesker ud.
Jeg håber ikke, Facebook forsvinder. Fordi for mig er Facebook også en lang historie af gemte billeder, videoer og minder. Et arkiv. Men jeg håber, at vi en dag kan lære at bruge de sociale medier på en konstruktiv og ordentlig måde. Og måske vende tilbage til at sige tingene, der hvor de hører hjemme. Og det er egentlig sjældent, de alvorlige ting, der netop skal siges, hører til på Facebook.
#thumbsup (Nu vi ligesom er i det rum)