DGI Crossløb i Varde – vejret holdt ikke deltagerne hjemme!

Lørdag formiddag summede det gamle Varde Sommerland og Arnbjerg af livlig løbeaktivitet.

Varde Park Løb og Varde Løbemotion var arrangør af den 2. afdeling af et DGI crossløb i en serie på ni løb i det vestjyske, fra Varde over Esbjerg, Ribe, Hegnsvig og Brørup

– Allerede fra morgenen var der livlig aktivitet, hvor medlemmer af de to klubber, arbejdede med opmærkning af ruten til dagens løb, fortæller en af arrangørerne, Per Frøkjær.

Crossløb er løb i terræn, med bakker, mudder, trapper osv. og her var sommerlandet og Arnbjerg, med små volde og stier, op omkring friluftsscenen, over den nye bro, den perfekte ramme til dagens løb.

“Vi havde en super dag og “smadrede” deltager rekorden i vores cross serie
585 deltagere mødte op i Sommerlandet, så området sydede af aktivitet i en god time…”

Citat: Per Frøkjær

Løbet er for alle aldre og det kunne også ses på ruten til dagens løb, hvor både børn og løbere i alle aldre boltrede sig. Ca. 585 havde fundet vej til dagens løb, så der var høj intensitet og masser af løberne overalt i parkerne i dag

– Første start var de garvede, som løb tre runder på en 2,5km rute. Anden start var to runder, altså 5km og sidste start var børn, som skulle løbe 2,5 km. Mange af børnene havde valgt at tage forældrene med på turen og begge parter nød det i fulde drag…! understreger Per Frøkjær.

Efter løbet blev der spist kage og drukket kaffe og masser af social hygge ved toiletbygningen i det gamle sommerland og en livlig debat om dagens løb, samt uddeling af medaljer til børnene

Varde Løbemotion og Varde Park Løb kunne pakke sammen efter et vel gennemført arrangement, og roser for en spændende rute og et godt arrangement, som nu så småt er ved at være en tradition i det vestjyske.