Din Forsyning skaber mere bæredygtighed i forsyningsområderne

Din Forsyning: Vi ønsker i høj grad at samarbejde med jer, der er i vores omverden, om at skabe mere bæredygtighed i vores forsyningsområder. Både virksomheder, foreninger og private. For vi tror på, at vi når længere sammen end hver for sig.
Derfor har vi f.eks. indgået et samarbejde med en lokal landmand i Esbjerg. Samarbejdet går helt konkret ud på, at vi låner 10 får, som skal græsse en del af vores grønne arealer ved vores domicil på Ulvsundvej.
Hvorfor er det mere bæredygtigt, tænker du måske? Det er det, fordi græsset ikke går til spilde, vi bruger ikke fossile brændstoffer til at slå græsset to til tre gange om året, som vi gør i dag, og vi sparer penge.
Har du en idé til et anderledes samarbejde med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, så tøv ikke med at kontakte os.