Din Forsyning: Hos DIN Forsyning arbejder vi hele tiden med at blive endnu mere bæredygtige til fordel for den verden, vi lever i. Det gør vi bl.a. ved at undgå spild af ressourcer. Men vi kan ikke gøre det uden din hjælp.
Hen over året har vi været i dialog med omkring 100 af vores vandkunder. Det har vi, fordi overvågning af kundernes vandmålere har skabt mistanke om en utæthed i deres installationer. En utæthed i vandinstallationen kan skyldes f.eks. et toilet, der løber.
Vi har derfor taget kontakt til hver enkelt kunde med henblik på at få stoppet utæthederne og i samarbejde reducere vandtabet til gavn for både miljø og økonomi.
Ud af de omkring 100 kunder, vi har været i kontakt med, har 73 fået gjort noget ved utætheden. Det er virkelig godt gået. Vi har derfor lavet en oversigt over 100 nye kunder, vi vil tage kontakt til.
DIN indsats gør en forskel, og sammen skaber vi en bæredygtig fremtid.