Da jeg var barn, kunne man købe en rund vaniljeis til 1 krone. Så gammel er jeg faktisk. Og man kunne få rigtig meget snolder for en flad 1-krone nede ved den lokale købmand. Fordi der også fandtes 5-øres-slik.
Men det til 10 øre var alligevel lidt bedre. Og flottede man sig, skulle der et stykke Jenka eller Shake med i posen.
I dag, når børn slår “is” op på Google, dukker der nogle banditter op med maskingeværer, og tørklæder hen over ansigtet. Hvornår holdt Frisko eller Premiere Is op med at ligge øverst i søgefeltet? (Prøv selv – skriv “is” og søg under “billeder” BUM)
Og det er der, jeg vil hen – internettet giver os – og vores børn – ganske andre dimensioner af den virkelighed, der engang var en anelse mere overskuelig… på godt og på ondt.
Da jeg var barn, var der også mobning. Jeg blev for eksempel mobbet på et tidspunkt af et par af drengene fra klassen. Jeg tudede i vilden sky, fordi de havde kaldt mig noget så grusomt som Ultot og trukket mig i fletningerne. Som straf blev de sendt ud i frikvartererne resten af ugen.
I dag er mobning noget helt andet. Her modtager den udsatte eksempelvis modbydelige trusler og ukvemsrod, på messenger og sms og noget andet, jeg endnu ikke har forstået, der hedder snap-chat. Og bliver udelukket fra Facebookgrupper, og filmet mod sin vilje, hånet på nettet osv.
Børn (og voksne) glemmer ofte den velkendte: “Du skal ikke skrive noget, du ikke ville SIGE, hvis vedkommende stod overfor dig”!
Fordi det er så let at skrive det. Fordi man kan. Og du kan sende det mest sjofle vanvid af sted, og være ligeglad – fordi det er alligevel automatisk slettet igen 2 minutter senere på det her snap-halløj. Hurtig handling – uden tanke om konsekvenserne.
Da jeg var barn, lærte vi, at vi ikke måtte tale med fremmede, og at en børnelokker var en, der lokkede med slik. Vi forstod ikke, hvad en børnelokker helt var, kun at det var en væmmelig fyr, der havde været nede ved den lokale købmand og blande 10 øres-snolder for at gi os det. Men vi vidste godt, at vi skulle sige nej og stikke af!
I dag sidder børnelokkerne på internettet og skriver virkelig kvalmende ting til små piger, – ord jeg slet ikke vil lægge ind i denne klumme… føj da!
Heldigvis kommer Henrik Qvortrup og napper nogle af dem, – håber flere medier og ikke mindst politiet følger efter, så vi forhåbentlig kan få smidt nogle af de modbydelige klamme mænd ind i et sort hul – straffen kan kun være for mild!
Da jeg var barn, var hash noget, man sporadisk hørte om i TV-Avisen. Noget værre noget man for alt i verden skulle holde sig fra.
I dag er der eftersigende Facebookgrupper, der tilbyder et par gram leveret indenfor en time, uanset hvor i landet du bor. Skal jeg forstå det rigtigt, så er det som en slags pizzabud, man bestiller ved, og så leverer de. Hvad i alverden er det da for noget….
Jeg er virkelig begejstret for internettet og de muligheder, der er.
Men når jeg tænker på de vilde ting, der er sket – den rivende udvikling – med den eksplosive hastighed, blot indenfor de sidste 10 år – det er godt nok gået stærkt. Faktisk så stærkt, at jeg somme tider taber pusten. Og det er vel derfor den knækker. Min generation er ikke vokset op med messenger og sms og Google – og det kan derfor være en udfordring at lære vores børn om alt det gode contra alt det usle, nettet indeholder.
Og hvad er det så, jeg vil med denne klumme. Jo – det skal jeg sige Jer derude.
Tag nu lige og hold lidt mere øje med, hvad Jeres børn rent faktisk sidder og laver på de sociale medier. Jeg mener ikke, man skal fuldtids-overvåge – og børn har også ret til privatliv – men de har også ret til omsorgsfulde forældre, der har et vågent øje på dem – og ikke mindst vil dem det bedste. Og det bedste er absolut ikke at være ligeglad!
Det er dog en forunderlig verden… men vågn nu op og vær obs på dit barn – han eller hun kan være en af dem, der sidder og skriver møgmodbydelige sms’er til en pige fra klassen, der ikke tør tage i skole i morgen pga. DIT barn. Eller det kan være ham eller hende, der sidder angst efter at granvoksne mænd har truet dem til at sende nøgenbilleder – eller hvad ved jeg.
Opdragelse af vore børn i dag er ikke bare almen god bordskik og skoene af i bryggerset – det er også en snak om alt det, der foregår derinde på den anden side af skærmen. Og det er denondelyneme ikke lige rart det hele!
Sæt i gang!
(PS. Jeg ved godt, jeg hverken er sjov eller det der ligner i denne klumme – men somme tider brænder alvorsordene også lige igennem mit ucensurerede filter)