VIDEODRAMA: Dykkerklubben Nautilus’ skib sank med mandskab på 40 meter vand

Fornylig var dykkerklubben Nautilus fra Varde på tur til Pula i Kroatien. Det blev en tur, som ingen af medlemmerne nogensinde vil glemme.

SE VIDEO:

For hvad man som oftest kun ser på tv, blev pludselig en realitet og virkelighed for de seks dykkere fra Nautilus og de i alt 17 mand. På tredjedagen af turen sank skibet nemlig på 40 meter vand.
Båden på vej mod bunden Fotograf Daniel Søndergaard
– Efter at vi havde været nede at dykke, begyndte vores skib at tage vand ind, fortæller Jan Lynggaard Larsen fra Dykkerklubben Nautilus til GoVarde.dk
– Derfor måtte vi flytte udstyr frem i båden, mens vi selv satte os op i stævnen, tilføjer han.
Det var ikke muligt at svømme i land, for skibet lå otte-ti kilometer fra kysten, men heldigvis var vejret godt. Da båden begyndte at synke yderligere, sprang alle derefter fra borde. Det betød at skibet igen lagde sig stabilt, så alle kunne gå ombord igen.
Båden på ca. 40 meter vand. Fotograf Daniel Søndergaard
– Da skibet så til sidst blev fyldt med vand, kom min taske til syne. Den er heldigvis vandtæt, så jeg fik fat i min mobiltelefon og tilkaldt redning, slutter Jan Lynggaard Larsen, som fik sat en bøje på skibet, så resten af ferien blev brugt på at bjærge udstyr, selvom de ikke fik alt med op.
Klubben har stor succes i Varde med en god junior afdeling og så uddannerklubben selv dykkere.
Kun en mand tilbage på båden resten i vandet. Fotograf Daniel Søndergaard

Hjælpen kommet. Fotograf Daniel Søndergaard

13288416_10210073082534368_1661259386_o

Bjærgning af udstyr. Fotograf Daniel Søndergaard