DrengeCamp 2016

Varde Kommune tilbyder igen i år en gratis undervisningslejr for drenge i 5.-6. klasse, der har det fagligt svært i skolen.

I år strækker DrengeCampen sig fra 1. til 6. august.

Sidste år forbedrede de deltagende drenge sig på bare én uge med gennemsnitligt 2,1 læringsår i læsning og 2,4 læringsår i matematik.

Derudover flyttede drengene sig markant i deres evalueringer af dem selv, hvor der blandt andet blev spurgt ind til deres motivation og adfærd i undervisningen.

Tirsdag den 10. maj klokken 19 afholdes der et informationsmøde på Varde Rådhus (Bytoften 2, 6800 Varde), hvor alle forældre kan komme og høre mere om konceptet.

Du kan tilmelde dig informationsmødet ved at skrive en mail til bejo@varde.dk senest mandag den 9. maj.
Husk at skrive navnene på alle som deltager.

Ansøgningsfristen for deltagelse i selve DrengeCampen er onsdag den 18. maj klokken 12.00 via følgende link:

http://www.ungecampen.nu/drengecampen/vil-du-med-paa-drengecampen.aspx