OSO-opgaven på 10iCampus bød på rigtig mange spændenden ambitioner. En af drømmene tilhører Marcus og Bertram:
– Vi drømmer om at åbne vores egen butik, og det skal være de lækreste varer indenfor tøj og sko. Vi ved, at det er vigtigt, det er de rigtige mærker, og det må gerne være dyre mærker, fordi det er det, mange unge foretrækker. Vi samler selv på lækre sko og smart tøj, og her på bordet har vi taget vores egne sko med; her er for ca. 30.000 kr.
Vi vil gerne have butik i Esbjerg, men det er også vigtigt at have online-salget med. Det giver selvtillid at være rigtigt klædt på, men vi mener at der skal være plads til alle, uanset hvilket tøj, man vælger at gå i. Vi satser bare på mærkerne…
OM: Alle elever i 10. klasse skal lave OSO, som betyder Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse.
Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) er, som navnet antyder, en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolens 10. klasse. Formålet med opgaven er at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne. Emnet skal tage udgangspunkt i elevernes valg af ungdomsuddannelse og i deres uddannelsesplan, hvor aktiviteter som fx brobygning indgår. Opgaven skal så vidt muligt placeres i forlængelse af brobygningsforløb eller kombinationer af brobygnings- og praktikforløb, sådan at opgaven kan indgå som en del af elevens efterbehandling heraf.
Mål
• At eleverne arbejder selvstændigt med et emne relateret til deres uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse
• At eleverne undersøger og reflekterer over indhold, krav og muligheder i den uddannelse/det job, de vælger at skrive om
• At eleverne arbejder med varierede arbejdsmetoder og udtryksformer