Hej du der … ja dig….
(Foto: Arkivfoto fra Du vælger selv – arrangement)
Er du forældre til et barn i 7. klasse i Varde kommune, så er det dig vi søger.
Onsdag den 7. februar og torsdag den 8. februar afholdes det kriminalpræventive projekt “DU VÆLGER SELV” på Campus i Varde.
I dagtimerne er dit barn på Campus, hvor der er 5 workshops med forskellige temaer, der alle tager fat i hverdags udfordringer en teenager kan blive udsat for.
I den forbindelse er du som forældre inviteret til forældrearrangement og har forhåbentlig fået besked om dette via Aula.
Måske har du overset beskeden, men snydes skal du i hvert fald ikke.
Det er super vigtigt at du deltager, for det giver en unik mulighed for at få et indblik i hvad der rører sig hos de unge, og hvilke udfordringer de møder i hverdagen.
Jo bedre du kender til det, jo bedre grundlag har du for at tage en snak med dit barn om det.
Så skynd dig at tilmelde dig via QR-koden eller linket i det vedhæftede forældrebrev, så kvitterer vi til gengæld med en kaffe/the og småkager under mødet.
Sidste chance for tilmelding er mandag den 5. februar kl. 1200
Med venlig hilsen
Styregruppen
DU VÆLGER SELV