En 52-årig kvinde fra Varde var fredag aften mellem 22.15 og 22.30 udsat for vold af en mandlig bilist.
Kvinden ville svinge til højre ad Nordre Boulevard, men da der blev rødt lys, kom hun en meter længere ud, end stoplinien tillod.
Det generede åbenbart en mandlig bilist i en mørk stationcar, der var på vej i sydlig retning.
Han undveg kvinden, men på Nordre Boulevard før Genbrugspladsen stoppede han op, og det samme gjorde den 52-årige kvinde.
Her rullede hun undskyldende vinduet ned, men manden ville ikke tage imod en undskyldning.
Han var derimod rigtig vred og gav kvinden en lussing på kinden, rev hende i håret og kaldte hende skøre kælling, inden han rev hendes briller af og vred dem i stykker.
Kvinden var så overrasket, at hun ikke tog bilens registreringsnummer, men hun beskriver manden således:
35-45 år, 165-175 cm høj, kort brunt hår, et hærget ansigt og så lugtede manden af spiritus.
”Bag den mørke stationcar kørte en lille lys bil. Ejeren af denne bil vil politiet gerne i kontakt med, ligesom man gerne hører fra folk, der evt. kender den efterlyste mand, fortæller lederen af Torben Kloster til GoVarde.dk
Politiet kan kontaktes på 114.