Udvalget for Plan og Teknik er indkaldt til ekstraordinært møde mandag, mens Byrådet er indkaldt tirsdag. Forskønnelsesprojekt i Nørre Nebel midtby er på dagsordenen.
Byrådet har afsat 3,9 millioner kroner fra 2021-23 til et forskønnelses- og trafiksikkerhedsprojekt i Nørre Nebel midtby.
Den 21. juni besluttede Byrådet, at en tidligere fastlagt model for projektet skal behandles på ny af både udvalget og Byrådet, fordi lokale følgegrupper har fremlagt et nyt bud på en løsning i byen.
Møderne afholdes nu, da der er behov for en hurtig afklaring, så projektet kan koordineres med et allerede fastlagt gravearbejde af Din Forsyning.
Dagsordenen for begge møder kan ses på dagsordener.vardekommune.dk.