I sidste uge sad Kawthar Shareef og så nyhederne. Fokus var krigen i Ukraine, og billederne derfra skræmte Kawthar.
– Jeg blev bange, og jeg blev meget ked af det. Og én tanke kredsede bare rundt – Jeg måtte på en eller anden måde hjælpe, fortæller Kawthar, der går på 10iCampus i Varde.
Hun sov ikke om natten, fordi tankerne blev ved med at fylde – “ville nogen støtte op om ideen om at hjælpe?” – “Hvordan griber man det an?”
Dagen efter spurgte hun sin skoleveninde, Miriam Mikkelsen, som straks var med på at bakke op om en indsamling til de, der flygter fra deres hjemland.
– Man kan jo se på indslagene i nyhederne, at der er brug for hjælp, og det virker da som det mest naturlige at hjælpe, hvis man kan, fortæller Miriam.
Kawthar tog staks kontakt til skolens leder Martin Haldbo, og her var der fuld opbakning til at igangsætte en indsamling.
– Vi har sat et skilt op i indgangspartiet, hvor man kan sætte poser, tasker og sække med det, man ønsker at sende afsted, så samler vi det hele sammen løbende, fortæller Miriam.
Og der er allerede så stor opbakning til projektet, at der er etableret lagerrum i kælderen. Her er alt fra tøj til dyrefoder, dåsemad, tæpper og tasker.
De to engagerede elever er i disse dage i gang med at sprede budskabet rundt på hele Campus, og håber, at dette også vil nå udenfor skolens område.
– Hvis man ønsker at støtte indsamlingen, kan man komme herud på Campus i skolens åbningstid og sætte det, man ønsker at give, ved skiltet, så tager vi os af det, lyder opfordringne fra Kawthar og Miriam.
Kawthar lægger ikke skjul på, at hun er stærkt påvirket af billederne fra krigen, for som hun siger: “Jeg har ligesom selv været der”: Jeg har selv været flygtning, og jeg har oplevet at blive splittet fra min familie. Jeg har ikke set mine bedsteforældre i rigtig mange år, og i det hele taget er min familie spredt ud over hele Europa, siden vi forlod flygtningelejren i Irak. Det der sker nu, i Ukraine, sætter stæke følelser i gang – jeg vil bare så gerne hjælpe og være med til at gøre en forskel. Og jeg er glad for, at Miriam vil hjælpe – og allermest glad for den store opbakning, der er.