Varde Gulve er meget mere end gulve – det er et stærkt slogan, der holder ganske flot i virkeligheden.
Forleden kom det gode gulvfolk nemlig på en lidt – anderledes – men ikke desto mindre en meget spændende opgave.
– Det gamle kortæppe i Lunde Kirke skulle udskiftes efter at have lagt i 70 år. Og vi fik den store ære at få ansvaret for at lægge det nye. Og her var tale om et helt særligt tæppe, fortæller Andreas Bech Lauridsen fra Varde Gulve.
Det var Michael Gaardsvig og Andreas Bech Lauridsen fra Varde Gulve, der udførte opgaven at lægge kortæppet:
Kortæppet er blevet syet af lokale sypiger i Lunde. Tæppet er syet i fem baner, og der er arbejdet på det igennem knap 3 år. Her er tale om korssting – i alt 600.000 sting, hvor de første blev lavet i 2021. Banerne blev sendt til Selskabet for Kirkelig Kunst i København, hvor de blev syet sammen til et tæppe.
I Lunde Kirke er man meget stolte af, at det er lykkedes sypigerne at nå i mål med så stort et projekt, uden på noget tidspunkt at stoppe op eller give op.
Tæppet blev indvidet ved en eftermiddagsgudstjeneste, hvor Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard holdt gudstjeneste. Her medvirkede kunstneren bag tæppet, Lars Waldemar, sammen med menighedsråd og de mange sypiger.
Lars Waldemar skriver: Den yndigste rose er fundet – et kortæppe til Lunde Kirke
Ved en af mine ture til Lunde Kirke dukkede Brorsons salme ”Den yndigste rose er funden” op ud af det blå. En rose som symbol på tro og kirke. En salme som jeg ikke kunne få ud af hovedet i sammenhæng med kortæppet. Nu er Brorson også knyttet til kirken i en sådan grad at den stadig bærer hans initialer, så det er måske meget passende, at den dukker op lige her. Når noget har bidt sig fast i bevidstheden i den grad, så må der være noget om det og motivet var sådan set på plads. Næste spørgsmål er så hvilken rose og hvilket udtryk ønsker jeg at benytte.
Ca. 50 år efter denne salme er skrevet kommer de første eksemplarer af Rosa Rogusa til Europa. Den smukke, sejlivede og forkætrede rose breder sig til selv de mest magre og barske egne. Denne rose er for mig uadskillelig fra det danske kystlandskab uanset at den er uønsket her.
Nu kunne Brorson af gode grunde ikke have tænkt på Rosa Rogusa da han skrev salmen, men det er ikke utænkeligt at han ville have skrevet om netop denne rose, hvis han skulle skrive salmen i dag. Den er et glimrende symbol på kirke og tro. Rosen der vokser og trives selv de mest ydmyge og barske steder, rosen der bekæmpes men holder stand, rosen der er stærk på trods af sin blide og skrøbelige ydre osv.
