Deltagerne ved donationen: Vibeke Hornbak, Ole Fredslund Gudmundsen og Søren Kragh Karlson fra 7-kanten samt Sandie Eis Ravn og Ulla Adolf fra Varde Teater og Musikhus.
Kommentar fra Esmark Feriehusudlejning
Ved at støtte mangfoldige projekter, deltager vi aktivt i at gøre Varde Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Vores engagement i langsigtede projekter viser vores dedikation til regionens udvikling og vækst og støtte til et nyt fyrtårn i lokalsamfundet, og vi er vi glade for at kunne sætte Varde Kommune på landkortet gennem vores støtte til betydningsfulde projekter.”
Kommentar fra Varde Teater- og Musikhus:
Det er med stolthed at Varde Teater og Musikhus, modtager en stor donation fra en dynamisk virksomhed som Esmark Feriehusudlejning. Donationen skal anvendes i bestræbelserne på opførelsen af det nye teater og musikhus på en del af den tidligere industrigrund, som husede stålværket i Varde.
Esmark Feriehusudlejning er en professionel virksomhed, som formår at tiltrække gæster fra ind- og udland til vores kommune. Det er derfor en stor glæde, at de således gavmildt bakker op om endnu et kulturelt fyrtårn i kommunen. Vi betragter Esmarks store donation, som en anerkendelse af projektets berettigelse.
Årets sommerspil af ”Baronessen fra benzintanken” var en succes, hvor den flotte opsætning igen tiltrak publikum fra ind- og udland. Vi er i bestyrelsen sikre på, at vi, ved realiseringen af Varde Teater- og Musikhus sammen med 7-kanten og andre stærke og dynamiske frivillige kræfter i kommunen, er med til at fastholde og samtidig giver mulighed for at tiltrække endnu flere gæster til vores område – hele året.
Vi er taknemmelige for alle de, som allerede har valgt at støtte projektet. Alle beløb varmer, og vi håber, at endnu flere vil bakke op om at skabe et samlingssted for det frivillige kulturliv – i professionelle rammer – i Varde Kommune.
Med den flotte donation fra Esmark tager vi endnu et stort skridt i at nå ambitionsniveauet på 5 millioner kroner indsamlet i lokalområdet.
Vi ved, der er mere på vej, og vi forventer at den snarlige opstart af byggeriet vil holde gang i interessen for den sidste finansiering af huset.
Følg os og projektet på: www.vardeteaterogmusikhus.dk