Erhverv, landbrug og udvikling er overskriften, når Erhvervs- og fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen besøger tre forskellige virksomheder i Varde kommune, med hver deres udfordringer og bud på fremtiden.
Pressemeddelelse: Mandag den 1. november 2021 får vi besøg af Folketingets Erhvervs- og Fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen, der besøger 3 meget forskellige virksomheder i Varde kommune.
Besøget starter hos minkavler Kasper Hansen i Alslev, hvor vi skal høre om Kasper’s oplevelser, hans nuværende situation og hans syn på fremtiden for hans virksomhed.
Herefter fortsætter besøget hos bilforhandler Burgaard Sørensen. Her er der indbudt en række erhvervsdrivende, der bl.a. vil diskutere el-biler og ladestandere.
Besøget afsluttes hos DanCann Pharma A/S hvor vi skal høre om, hvad cannabis også kan bruges til.
Mads Sørensen, Borgmesterkandidat:
”Jeg ser frem til at byde Torsten velkommen til Varde kommune. Erhvervspolitikken og udviklingspotentialerne er vigtige områder for Venstre og Varde kommune. Vi ser ind i en fremtid hvor vi bliver færre indbyggere, færre hænder i den arbejdsdygtige alder, og flere ældre – derfor skal vi sikre et godt og stærkt erhvervsliv, som grundlaget for vækst og velfærd. Som tidligere minkavler, ser jeg frem til at vise Kasper Hansens farm frem, samt indviede TSP i den situation tidligere kollegaer er sat i. Turismen i Varde bevæger sig hastigt mod ”grønne gæster” i elbiler. Hvordan sikrer vi lade-standere samt el-infrastruktur til at imødekomme den efterspørgsel. Dan-Cann i Ansager er en af kommunens nyeste vækstvirksomheder. Her vil vi gerne drøfte muligheden for at sikre iværksættere den risikovillige kapital som opstartsvirksomheder har behov for”.
Fakta
Torsten Schack Pedersen har været medlem af Folketinget siden 2005. Han er valgt for Venstre i Thisted-kredsen og blev i 2019 genvalgt med 8.602 stemmer. Efter folketingsvalget i 2019 blev han Venstres ordfører for Erhverv og Fiskeri. Torsten Schack Pedersen er næstformand for Folketingets Finansudvalg og er desuden medlem af Erhvervsudvalget, Miljø- og fødevareudvalget, samt Skatteudvalget. Han har derudover siden 2016
været medlem af Landsskatteretten. Inden Torsten Schack Pedersen blev valgt i Folketinget, var han formand for Venstres Ungdom i Thy og senere Venstres Ungdom i København, hvorefter han var landsformand for Venstres
Ungdom i 2001-2003. Fra 2003-2005 var Torsten selvstændig og drev en kommunikationsvirksomhed.
Program
KL. 10.30: Besøg hos minkavler Kasper Hansen, Forumvej 112, Alslev, 6800 Varde
Vi besigtiger den tomme farm og hører om Kasper’s oplevelse af nedlukningsforløbet
og hans syn på fremtiden
Kl. 11.00: Besøg hos bilforhandler Burgaard Sørensen, Tømrervej 8, 6800 Varde
Sammen med indbudte erhvervsdrivende, diskuteres bl.a. emnerne el-biler og
ladestandere
Kl. 12.30: Besøg hos DanCann Pharma A/S, Rugvænget 5, 6823 Ansager
Rundvisning på virksomheden og en gennemgang af, hvad cannabis også kan bruges til
/KV21-indlæg