Nu har det jo lige været påske – og det får mig til at tænke på, da pigerne var små. Dengang kom alle bedsteforældre og naboer med chokoladeæg, og så stod de der i flot glitterpapir og så pæne ud.
Og det hændte, at pigerne efter nogle dage kunne finde på at spørge, hvor det ene æg var henne, hvortil jeg prompte svarede, at “det var da mærkeligt…. ved I hvad, vi suser lige ned og køber noget – I vil jo også hellere ha’ Dumle-slikkepinde, vil I ikke…?”
Jeg ved det ikke, men jeg tror faktisk aldrig, de fandt ud af, det var deres mor, der liiiige kom til at smage en lille smule på det der æg, og som altid blev helt paf over, at ægget er hult, og at der dermed ikke er særlig meget chokolade. Når det kommer til stykket.
Det samme skete måske også en lille smule i forbindelse med de her chokoladejulemænd… (og det er jo ikke engang fordi, de smager godt, men nu var den der jo – chokoladejulemanden…)
MEN hvorom alting er, så har de taget revanche, de kære små. Det er meget muligt, jeg stjal deres chokolade, men følgende er pist væk forsvundet de seneste år fra mig: IPhone høretelefoner, IPhone-oplader (MANGE!!!), min nye solskinspudder, min nye (ret dyre) mascara, min pincet, min vinterfrakke, min nye skjorte, mine nyindkøbte lyserøde sneakers, mine øreringe, mine solbriller – OG den der lækre bøtte is, jeg ellers havde gemt nederst i fryseren…!
Jeg kom til at tale med min svoger om det over en påskefrokost i øvrigt. Han er sådan en, der aldrig går på kompromis med kvalitet, og det har hans børn så opdaget.
“Mine nye airpods var væk en dag. Alle mine opladere er forsvundet, mine dyre handsker, mine golfbolde… ja og så blev det for meget…”, sagde han og fortalte så, at han havde fundet en løsning.
Han havde kort og godt anskaffet sig et pengeskab. Med kode. Som kun han kender! Heri gemmer han sin oplader, sine airpods, sine nye eksklusive løbesko og alt det andet, han ikke vil dele – “fordi det er nu sådan det en gang er – mine børn mangler ikke noget, så de må lære at passe på deres ting, så passer jeg på mine…”
Det er altså skægt. Jeg synes han er ret cool, og jeg overvejede kort, om jeg skulle anskaffe mig et pengeskab, men på den anden side, så er det måske også lidt overkill at putte en neglefil og en kopi-oplader i et pengeskab. Og upraktisk at hente mascara og pudder bag lås og slå hver morgen.
Og egentlig er det også på sin egen måde lidt livsbekræftende, at man har opdraget tre børn til at være så snu, at de med store øjne kan stå og sige til mig: Jamen jeg VED ikke, hvor den mascara er – og det ER ikke mig, der har taget dine sko…
Dejlige unger…. (Jeg stjæler stadig deres påskechokolade!)
