Borgmester Erik Buhl har i dag slået følgende op på sin Facebookprofil:
Kære alle.
STOR STOR tak til alle der har kæmpet og arbejdet det sidste år op til valget. Vi mistede tre mandater – det er jeg meget overrasket – og skuffet over. Det lykkedes andre at sætte en negativ dagsorden. Det ramte os.
Dagsordenen “en hel kommune” skal vi have tilbage på sporet.
Jeg er dybt skuffet over at vælgerne ikke har anerkendt det ihærdige arbejde Per, Thyge og Poul har leveret.
TAK for indsatsen til jer – i har hver især leveret et stykke arbejde der i de næste årtier vil gavne borgerne i Varde kommune og Region Syddanmark.
Vi skal videre. Vi sidder stadig ved roret – med et stærkt hold der er klar til at levere. TAK til jer der er valgt for forbilledligt samarbejde omkring konstituering, Tak til Lotte for tæt og godt samarbejde. Vi er et stærkt hold, vi vil stå i spidsen for en positiv udvikling i HELE Varde kommune de kommende fire år.
Jeg glæder mig til at stå i spidsen for vores hold – og vores kommune de kommende år.