I disse dage, hvor sneen fyger, vejene er glatte, og nyhederne igen og igen advarer om, at “der er fare på færde”, har jeg indtaget en velkendt rolle i livet:
Curlingmor.
Ikke den slags, der fejer alle livets udfordringer væk foran sit barn – men den slags, der kører sin datter på arbejde, fordi det er mørkt, koldt, glat og… ja, fordi man er mor.
Turen går hver morgen forbi blandt andet krydset ud mod campus. Et helt almindeligt kryds. Med helt almindelige trafiklys.
Og et helt ualmindeligt problem.
For næsten hver eneste morgen ser jeg det samme:
Unge mennesker på cykler og knallerter OG I BILER, der kører over for rødt for at svinge mod campus.
Ikke fordi de ikke har set lyset.
Ikke fordi de er i tvivl.
Men fordi de åbenbart har besluttet sig for, at rød mand bare er et forslag.
Rød betyder stop.
Ikke “hvis det passer”.
Ikke “medmindre du har travlt”.
Stop.
Det er egentlig ikke svært at forstå. Og alligevel tilsyneladende meget svært at efterleve.
For lige dér i krydset mødes biler, busser, cykler, fodgængere og unge mennesker med hovedet fuld af studier, Snapchat og kaffemangel. Ét forkert valg, én der lige smutter over for rødt – og så har vi ikke længere en travl morgen, men en ulykke.
Og ja, jeg indrømmer det:
Jeg sidder i bilen og bider mig i læben.
Jeg er både curlingmor og bekymringsminister.
OG fan af ungdommen!
For jeg ved jo godt, at de ikke kører over for rødt for at være dumme.
De gør det, fordi de er unge.
Fordi de tror, der lige er tid.
Fordi det nok går.
Men det gør det ikke altid.
Så her kommer min meget ukontroversielle, men åbenbart nødvendige opfordring fra en sneglat morgen i Varde:
Overhold nu trafikreglerne.
Ikke for systemets skyld.
Ikke for politiets.
Men for jeres egen – og hinandens.
Og hvis det gør mig til en curlingmor at sige det højt, så fejer jeg gerne banen én gang til.