Af Sanne Karlsen
En syngende drage, en mystisk kiste og en troldmand som måske – og måske ikke – er der, er ingredienserne i familiekoncerten “Troldmanden i Bakkeby”, som spiller lørdag 11/11 kl. 10 i Medborgerhuset Varde.
Det er Musik og Billedskolen og Varde Bibliotek, som i fællesskab inviterer til en gratis oplevelse for hele familien.
Esbjerg Ensemblet spiller familieklassikeren “Troldmanden i Bakkeby”, der foregår i en by, hvor alle tror på musikkens kraft.
Forestillingen er blevet taget op i anledning af Esbjerg Ensemblets 50 års jubilæum, og den er bedst egnet til børn over 5 år.
Gratis billetter kan bestilles på vardebib.dk/detsker.